Safer spaces Kapow Collective

»Vi savner flere kvinder med autoritet i nattelivet« – Kapow Collective

Nattelivet kan tit opleves som lovløst og være et utrygt sted at opholde sig for mange. Klubber, barer, festivaler og koncertvenues befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden – resultatet er, at mange – særligt dem der tilhører en minoritet – får overskredet deres grænser. Men hvordan kan man skabe tryggere rum for alle  i nattelivet?

Strøm sætter i 2019 fokus på safer spaces og vil igennem en række interviews med relevante aktører fra miljøet belyse problemstillingerne ved den danske gå-i-byen-kultur og gennemgå forskellige tilgange til at skabe tryggere rum i nattelivet. 

Tekst: Morten Mechlenborg Nørulf / Tegning: Kapow Collective

I vores tidligere artikler i safer spaces-serien har vi  beskæftiget os med spørgsmålet, om hvordan man kan skabe trygge og inkluderende rum i nattelivet. Det kan for eksempel inkludere husregler og adfærdspolitik, picker-kultur, tryghedsambassadører og uddannelse af personalet – alt med det overordnede formål at få gæster og arrangører til at tage ansvar for festen.

En anden tilgang til safer spaces i nattelivet er at kigge på hvem der indtager magtpositionerne, og hvem der spiller og laver musikken, som gæsterne danser til. Med andre ord: hvem der bliver repræsenteret og hvad de repræsenterer? Til at dykke dybere ned i dette perspektiv på safer spaces, satte vi os ned sammen med Fanny, Kir, Thilde, Johanne og Nina fra Kapow Collective.

Hvad er Kapow Collective?

»Vi er et feministist og aktivisisk DJ-kollektiv, som spiller musik af kvinder, non-binære og kønsminoriteter. Vi er et åbent kollektiv, og alle, som er enige med vores målsætninger, kan komme og være med. Man behøver ikke at kunne noget for at joine – vi har ingen krav om teknisk kunnen eller professionalisme.«

Hvorfor Kapow?

»Musikkultur og nattelivskultur er så sindssygt mandsdomineret. Vores målsætning er at give plads til andre stemmer end dem, der normalt bliver hørt i nattelivet. Folk, der ikke er cis-mænd, og musik, som ikke er lavet af og til cis-mænd. At bringe mangfoldighed ud i nattelivet og at sikre, at kvinder, non-binære og kønsminoriteter får mere taletid. Vores aktivisme handler om at vænne folk til at lytte til mere musik lavet af kvinder og queers.«

Safer spaces Kapow Collective

Kapow Collective mission statement: “Alle kan KaPow – alle er KaPow. KaPow Collective er begyndelsen på slutningen af den cisheteropatriarkalske verdensorden.”

Hvordan udvælger I musikken I spiller?

»Det er egentlig op til den enkelte selv at vælge sin musik, men vi inspirerer selvfølgelig hinanden, når vi tager ud og spiller sammen. Det er ikke fordi man SKAL spille musik lavet af kvinder eller kønsminoriteter, men vi foretrækker selvfølgelig at vælge kunstnere, som leger med måden de præsenterer sig selv på eller som ligger i forlængelse af vores ideologi eller selv er en del af det univers vi bevæger os i.«

Hvordan reagerer folk på jeres musik, når I er ude at spille?

»Det er i grunden ret vildt at tænke på, at det, at vi spiller musik lavet af kvinder, bliver betragtet som aktivisme i det hele taget, og at folk kan reagere så chokeret over det. Nogle forstår slet ikke, at vi efter otte års eksistens stadig kan spille musik med det benspænd. Men for os er det bare en måde at udvikle os på. Nogle gange bliver vi også selv overrasket, når vi ser en kvindelig DJ spille. Det burde jo ikke være sådan.«

»Vi håber selvfølgelig, at dem der danser til det musik vi spiller, også udvikler deres musiksmag og får øjnene op for, at man sagtens kan have en fest til musik, som ikke spilles på en normal bar eller natklub. Når vi for eksempel spiller musik lavet af en sort sexarbejder eller en transkvinde skal man huske på, at vi præsentere en stemme i nattelivet, som måske slet ikke kan komme ind på klubben eller som måske ville blive udsat for vold, hvis de bevægede sig ud i nattelivet. På den måde handler det om, hvordan kan vi manipulere os til et space, hvor vi kan præsentere disse marginaliserede stemmer, og vise, at man kan have en lige så fed fest til deres musik, som til det der normalt spilles.«

Hvordan ser I på nattelivet og gå-i-byen kultur?

»Nattelivet er præget af en meget tydelig patriarkalsk struktur. Der er meget gøren-vold-mod en naturlig måde at være på. Og det er blandt andet musikken, som spilles i nattelivet, der opfordrer til en bestemt måde at være på. Musik er med til at stereotypificere folk, og lydbilledet eller det man opfatter gennem musikken kan være være med til at forstærke den måde man selv agerer på. Og det er her den maskuline dominans i musikken reproducerer negative oplevelser. Når vi spiller, og folk retter opmærksomheden mod os, så skaber vi med vores tilstedeværelse og det musik vi spiller en anti-reproduktion af den patriarkalske kultur.«

Hvad ser I som den største udfordring i nattelivet i forhold til at skabe safer spaces?

»Festrum og nattelivet er et abstrakt sted, hvor folk opfører sig anderledes end de normalt gør. Helt overordnet set, så er nattelivskulturen jo skruet forkert sammen, hvis kvinder ser det som normalt eller som et kompliment at blive taget på uden samtykke, når de går i byen. Vi håber, at vi kan råbe nogle kvinder op, så de føler sig trygge ved at sige fra.«

»Bro-kultur, giftig og voldelig maskulinitet og hvem, der kan fylde mest, er alle faktorer, der gør at folk ikke føler sig sikre i nattelivet. Dominerende maskulin kultur er derfor det største problem i nattelivet. Magt- og autoritetspositioner i nattelivet er også domineret af mænd – bookere, klubejere og dørpersonale.«

 Hvad kan man gøre for at ændre på tingene?

»Vi savner flere kvinder med autoritet i nattelivet. Flere klubber ejet eller drevet af kvinder og queers ville gøre meget for at forbedre tingene. Derudover er det vigtigt at uddanne sit personale i at håndtere ubehagelige situationer. Ved at vide, at personalet tager din usikkerhed alvorligt skabes der tryghed hos gæsterne. Det er jo ikke sikkert, at du har overskud eller lyst til at tage en konfrontation, hvis du oplever noget ubehageligt. Og hvis personalet ikke kan gribe ind, ender det måske med at du må tage hjem. Og uanset om du vælger at tage konfrontationen eller ej, så har du tabt. Du kommer til at bruge energi på at tage konfrontationen, og hvis du går hjem kommer du til at ærgre dig over, at du ikke gjorde noget. Derfor er det så mega vigtigt, at du kan henvende dig til et kompetent personale, som kan tage konfrontationen for dig.«

»Det hjælper, hvis man holder øje med hinanden og får alle til at føle ansvar for festen. For eksempel kan det være fedt at opleve, at andre har overskud til at tage en konfrontation, som du måske ikke selv orker. På den måde kan ‘bandementalitet’ eller bevidstheden om, at festen har din ryg bruges til at gøre festen sikker for folk.«

»I bund og grund handler det om at få omvurderet de normer, som eksisterer i nattelivet. Vi kæmper ikke for at få plads i det normative space, som eksisterer nu. Vi ønsker at skrabe det hele væk og komme på noget helt nyt. Det indebærer også at DJ-rollen skal omvurderes, så DJen har en mindre dominerende tilstedeværelse til festerne.« 

Hvad er et godt gig for jer?

»Når vi har det sjovt og føler os trygge ved at spille et sted. Det kan være en skrøbelig ting at stå bag DJ-pulten, og det fritager os ikke fra for eksempel udskamning, voldtægtskultur eller at folk føler sig provokeret over det vi laver. Derfor er sikkerhed og safer space politik en vigtig del af vores overvejelser, når vi siger ja til et gig.«

»Vi forlanger altid anti-professionalisme af bookeren, da vi ikke bryder os om at DJs skal være hævet over gæsterne. Det er sku okay, når det flopper en gang imellem, det er kun charmerende. Det er sjovere, når man er på samme niveau som gæsterne og kan gå ind og ud af pulten, når vi afløser hinanden. På den måde bliver vi en fysisk del af dansegulvet og vi spreder kollektivets ånd ud blandt folk.«

Kunne du tænke dig at vide mere om Kapow Collective eller hyre dem til en fest, så kan du skrive til dem på deres Facebookside.

Læs mere om safer spaces i artikelserien: