»Du skal inkludere de minoriteter, som du gerne vil lave et trygt rum for« – Kenneth Cockwhore

Nattelivet kan tit opleves som lovløst og være et utrygt sted at opholde sig for mange. Klubber, barer, festivaler og koncertvenues befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden og folk får ofte overskredet deres grænser. Men hvordan kan man skabe tryggere rum for folk i nattelivet? Strøm Read the full article...

af | 11. feb 2019

Nattelivet kan tit opleves som lovløst og være et utrygt sted at opholde sig for mange. Klubber, barer, festivaler og koncertvenues befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden og folk får ofte overskredet deres grænser. Men hvordan kan man skabe tryggere rum for folk i nattelivet?

Strøm sætter i 2019 fokus på safer spaces og vil igennem en række interviews med aktører belyse problemstillingerne ved den danske gå-i-byen-kultur og metoderne til at skabe tryggere rum i nattelivet.

11.02.2019

Tekst: Morten Mechlenborg Nørulf / Foto: Kenneth Cockwhore

Andet interview i serien om Safer Spaces er med Kenneth Cockwhore. Kenneth har været en del af det københavnske natteliv i mange år som den ene halvdel af DJ-duoen, Cockwhore & Macho. Kenneth DJer også solo, er festarrangør og har ofte udtalt sig om køns- og minoritets-politiske emner.

Hvad er dine tanker  om safer spaces, når du selv arrangere fester?

»Uanset hvor man afholder fester, så skal man jo forsøge at gøre det så safe som muligt for ens gæster. Vi afholder tit noget på Bakken i kødbyen, men der er der ikke nogen safer space politik, så derfor må det være op til folk selv at vurdere, om de ønsker at komme. Men hvis man lejer et venue og står for alt selv, så er det noget andet. Her kan man bedre have en safer space politik.«

Hvad med de DJs som I booker – kan dem, som står bag pulten, være med til at skabe et safer space?

»Ja, det tror jeg helt sikkert. Det påvirker festen, hvem der spiller musikken, vedkommendes baggrund og hvad de står for. Men det er jo mest hvide heteromænd, som er i gamet herhjemme, så der er ikke så mange at tage af, hvis man skal booke i den genre, vi gerne vil have til vores fester. Og så er der mange gæster i kødbyen, som ikke kommer for musikken. De aner jo ikke engang hvor DJen står.«

Den danske drukkultur – ser du den som et problem i nattelivet?

»Både og. Jeg har ikke noget problem med at folk er wasted. Sådan er den danske gå-i-byen-kultur, og det kan være svært at ændre. Jeg har også været til fester uden alkohol – de er heller ikke sjove. Men jeg synes, det er et problem, at man skal drikke sig fuld, for at være en del af fællesskabet. Problemet er det underliggende pres, der får folk til at drikke.«

Flere og flere har fokus på safer spaces i nattelivet – hvad tænker du om det?

»Nogle steder bruger safer space politik til at brande sig selv, hvilket er bedre end ingenting. Men det burde jo ikke handle om branding – det burde være en selvfølge, at stederne tog dette alvorligt hele tiden. Det bliver overfladisk, hvis man kun har en aktiv safer space politik til nogle aftener, og man ikke sørger for at uddanne sit personale ordentligt i for eksempel minoritets-problematikker.«

Foto: Kenneth Cockwhore

Kan mainstream gå-i-byen-kultur lærer noget af technoscenen?

»Ja, men der er stor forskel på, hvorfor du opsøger de to scener. Ravescenen er noget du opsøger, fordi du kender musikken, har undersøgt hvem der spiller, og for mange fordi de ikke føler, de kan være sikre i mainstreamkulturen. Men det har ændret sig en smule de sidste år. Dem der opsøgte ravescenen tidligere var i forvejen outsidere. Dengang var det mere niche. Nu er det blevet mere udbredt, og alle der kan Google, kan finde frem til technofesterne.«

Du er non-binær trans og går altid klædt iøjnefaldende, når du går ud. Tænker du over din egen sikkerhed i nattelivet?

»Ja, selvfølgelig. Jeg er da ikke interesseret i at blive slået ihjel, haha. Jeg ved faktisk ikke, hvad der ville ske, hvis jeg gik i byen i Indre By, for det er så mange år siden, jeg har prøvet det. Men fra hvad jeg hører, så har jeg ingen interesse i at tage derind. I Kødbyen kender jeg stederne, og ved hvad jeg kan forvente. Her er jeg bevidst om, at jeg skal tage vare på mig selv. Det er noget andet til technofesterne – her har jeg en klar forventning om, at nogen passer på mig og har min ryg, hvis jeg skulle opleve noget ubehageligt. Derfor er undergrundsfester gode og nødvendige. Det er et pusterum, hvor man kan let go.«

Hvad er dit råd til andre arrangører, som vil arbejde med safer spaces?

»Du skal inkludere de minoriteter, som du gerne vil lave et trygt rum for. Selvom du som ikke-minoritet kan have de bedste intentioner, så kan du ikke være sikker på, at du rammer rigtigt, hvis ikke du samarbejder med dem det handler om. Festen bliver bedre, hvis det er en mangfoldig gruppe, der står bag den, og du sender et stærkt signal om, at din fest er inkluderende.«

Læs mere om safer spaces i artikelserien: