STRØM
TIL

 
BØRN

FOKUS

  • At give børn og deres lærere/pædagoger en succesoplevelse med at være kreativt skabende på elektroniske instrumenter
  • At give (musik)lærere inspiration og konkrete metoder til at kunne inddrage teknologiske virkemidler i deres undervisning
  • At støtte musikfaget, som i mange folkeskoler er hårdt udfordret bl.a. pga. mangel på uddannede musiklærere
  • At sætte fokus på hvad musik kan betyde for børns selvværd, når musik er et individuelt udtryksmiddel

KONCEPT

Musiklærere i folkeskolen og på musikskoler efterspørger nye kompetencer til musikalsk kreativitet og sammenspil med mange elever. Det er vores erfaring at teknologien giver mange nye muligheder i forhold til at arbejde med kreativitet i det hele taget, og Strøm til Børn formidler konkrete bud på den nødvendige metodebevidsthed.

Strøm til Børn er et nationalt undervisningsinitiativ der har været under udvikling siden 2010. Visionen er at videreformidle metoder til at anvende teknologi som musikalsk udtryksmiddel, så børn og unge ikke kun oplever musik passivt som lytter eller publikum, men med en deltagende tilgang. Vi underviser børn og unge i at anvende teknologi i en skabende proces, og laver desuden opkvalificering workshops for musiklærere med henblik på at de efterfølgende kan inddrage de teknologiske muligheder i deres musikundervisning.

Strøms underviserne er professionelle musikere med kompetencer indenfor klasserumsledelse og anerkendende pædagogik.

“Eleverne opdagede at noget, der ser svært ud, kan være nemt, når man bliver guidet igennem på en meget professionel og struktureret måde.” 

– Katja, klasselærer, Johannesskolen, Frederiksberg

ELEVER

Hvad siger eleverne?
“Jeg vågnede og gad ikke i skole. Men så kom jeg i tanke om at det ikke var en almindelig skoledag, men at vi skulle lave musik med Strøm, og det var rigtig sjovt i går. Jeg havde faktisk en rigtig god morgen.”

“Det er sjovt!”

“Gid vi skulle det her hver dag!”

… “Fordi vi får lov til at lave vores eget musik!”

… “Fordi jeg nu har lært noget om hvordan man kan lave musik på en tablet, og jeg kan fortsætte derhjemme.”

Hvordan er undervisning for eleverne?
Strøm til Børns undervisning i folkeskolerne er tilpasset den enkelte elev og har som mål at introducere eleverne til teknologi der gør at musikken kan bruges som udtryks middel, så de får en ny musikalsk oplevelse, udover at lytte.

Undervisningen skaber mangfoldige musikalske fællesskaber, der går på tværs af sociale, kulturelle og kønsmæssige baggrunde, da hver enkelt elevs kompetencer bliver sat i spil i trygge rammer.
Uanset om eleverne kommer fra et hjem med violin og klaver, eller aldrig har rørt et instrument, kan de være med på helt samme niveau.

LÆRERE

Hvad siger lærerne?

“Jeg lærte SÅ meget om at tilgå musikken elektronisk med eleverne. Og at vi ved at arbejde på den måde kan lade eleverne være skabende. Strøm til Børn har hamrende dygtige undervisere, der har styr på klasserumsledelse, og man kunne godt mærke at de er meget skarpe på at undervise. De havde en strategi med sig og var meget trygge ved at arbejde med eleverne.”
– Mia, musiklærer, Absalons Skole, Roskilde

“Eleverne opdagede at noget, der ser svært ud, kan være nemt, når man bliver guidet igennem på en meget professionel og struktureret måde.”
– Katja, klasselærer, Johannesskolen, Frederiksberg

“Børnene oplevede en kreativ succes. Det var supergodt at de med simple redskaber, kunne skabe noget ud fra deres egne frie ideer. Jeg så som musiklærer en anden måde at formidle kreativitet på. Jeg så hvordan elever kan have stramme rammer og stadig opleve frihed til egne ideer. Disse metoder kommer jeg til at bruge i undervisningen fremover.”
– Christian, musiklærer, Skolen på Strandboulevarden, København

“Det er den fedeste investering i musikalsk, kunstnerisk og almen dannelse!”

– Sebastian, lærer, Hendriksholm Skole, Rødovre

Hvad gør jeg hvis jeg er lærer og gerne vil høre mere?
Hvis du er lærer eller på anden måde tilknyttet en folkeskole, har du muligheden for at få Strøm til Børn til netop din skole. Undervisningen kan foregå på følgende måder.

Skoleforløb: Flerdages forløb med to undervisere for 4.-6. klassetrin inkl. opkvalificering af skolens musiklærere.

Opkvalificering: Undervisning af lærere og pædagoger i folkeskolen, musikskoler og andre.

Gæsteundervisning: 45 minutters undervisning i 4.-6 klasse.

Session: Enkelt workshop for børn og unge tilpasset omstændighederne.

Metoder: Udvikling af nye undervisningsmetoder (lærer- og pædagoguddannelser, konservatorier, universiteter og andre)

Kontakt

Strøm til Børn – projektleder Jens Ramon: ‭60 54 55 96‬
stb@strm.dk

Direktør
Frederik Birket-Smith
frederik@strm.dk

AKTUELT AKTUELT AKTUELT AKTUELT AKTUELT AKTUELT AKTUELT AKTUELT

Strøm Mixx 045: Maria

Strøm Mixx 045: Maria

A 90 minute ride through low swung rhythms, soft punches and shamanic chants by the Polish DJ In recent years, Maria has become a vital presence in Copenhagen’s vibrant electronic music landscape. Whether commanding the decks, promoting events, or orchestrating club...

→ Læs mere
Strøm Mixx 044: Mbizo

Strøm Mixx 044: Mbizo

100% production mix by Copenhagen dub-darling Mbizo — Ahead of a live performance at Strøm Festival 2025 Mbizo demonstrates his sound with 28 home grown productions With a conscious foundation in dub music, Noah Mbizo explores the spectrum of soundsystem culture and...

→ Læs mere