Sådan lever du af elektronisk musik som arrangør

Hvordan begynder du at tjene penge på dine arrangementer? Hvilke praktiske værktøjer bruger du til at håndtere din økonomi? Og hvad gør du ved stressen over risiko for tab, skæve arbejdstider og et kunstnerisk arbejdsmiljø med sine helt egne særpræg?

af | 27. aug 2018

Skrevet af Morten Mechlenborg Nørulf

Under Strøm Festival 2018 arrangerede Elektronisk Musik Danmark sammen med Strøm Knowledge to paneldebatter om, hvordan man lever af elektronisk musik – både som artist og arrangør. Velkendte aktører fra miljøet var inviteret ind for at diskutere emnet, og vi bringer her deres gode råd og erfaringer i håbet om, at det vil inspirere flere til at springe ud som artister eller arrangører i den elektroniske musikbranche.

Dagens arrangør-panel bestod af Thomas Fleurquin (DISTORTIONs grundlægger), Tim Andresen (medejer og musikchef på Culture Box) og Waqar Qayum (DJ, radiovært og mangeårig festarrangør). Panelet blev modereret af elektronisk marketingekspert, DJ og festarrangør Morten Løwenstein.

Hvordan startede det hele for jer?

Qayum har været i gang som arrangør i det elektroniske musikmiljø siden starten af halvfemserne: »Egentlig startede jeg som teenager. Dengang handlede det om at blive booket som DJ for at blive set. Og hvis man ikke blev booket, så måtte man jo lave sine egne fester og booke sig selv. Så det gjorde jeg.«

Andresen startede allerede som DJ i 1986, men begyndte først at arrangere fester i halvfemsernes warehouse-dage, blandt andet i Huset i Magstræde og i Charlotte Amalies Bastion: »I 2001 ramte heldet i uheldet mig. Jeg blev sagt op på mit fuldtidsarbejde, som jeg havde passet i en del år ved siden af alle festerne, jeg arrangerede. Det var det skub jeg havde brug for i forhold til at kaste mig ud i den elektroniske musikbranche på fuld tid.«

Qayum og Andresens historier har samme udgangspunkt. De endte begge som arrangører, fordi de i starten ønskede et sted at spille deres musik og måtte derfor starte deres egne fester.

Det forholder sig lidt anderledes med Fleurquin, som ikke selv er DJ: »Jeg ville skabe et rum, hvor de gode DJs kunne udfolde sig, og hvor folk kunne have en god fest.«

Man ved det måske ikke, men DISTORTION startede i det helt små med fester i for eksempel butikker på Vesterbro. »Sponsoraterne dengang var ikke noget at skrive om. Jeg kan huske, at det første sponsorat vi fik var fra Sprite og var på 5000 kroner. Det kommer man jo ikke langt med.« I dag er DISTORTION kommunalt støttet, har store kommercielle partnerskaber, 18 millioner kroner i årligt budget, 86 lønnede projektledere og 900 frivillige.

Hvordan skaber man events, som folk kommer til?

For Qayum handler det om kvaliteten af musikken og de artister, som man booker til sine events. »Brug mere tid på at udvælge og kuratere musikken. Musikken er det bærende element i din fest – og det er vigtigt at publikum connecter med den musik du har på programmet. Booker du for eksempel en DJ fordi det er dit eget ønske at booke vedkommende eller booker du efter hvad dine gæster ønsker?«

Fleurquin har altid gerne ville skabe fester med gratis ting, så så mange som muligt følte sig velkomne: »Derfor har jeg lært at blive en hård indkøber. Med den rette energi og motivation kan man få store rabatter og sponsorater.«

Hvis I ser tilbage på jeres karrierer som arrangører, hvad er I så mest stolte af?

Tim: “Min ihærdighed”.

Thomas: ”Det magiske øjeblik på dansegulvet til Mall Grab på DISTORTION Ø i år”.

Waqar: ”Det hele – men især festerne jeg arrangerede som teenager”.

elektronisk musik

Fra venstre: Thomas Fleurquin, Tim Andresen, Waqar Qayum og moderator Morten Løwenstein. Foto: Jonas Kirkegaard.

Hvordan kommer man til at tjene penge som arrangør?

I bund og grund handler det om at skabe fede events, som folk synes om og vil komme til. »Og laver du et fedt arrangement, så kan det også være du bliver booket til noget andet«, siger Andresen.

Derudover så handler det om vedholdenhed og om at turde springe ud i det. Fleurquin måtte vente 10 år før at DISTORTION blev en kommerciel succes og han kunne tjene rigtige penge på det. »Det er ikke nok bare at starte en forretning – man skal også have tålmodigheden til at se den udvikle sig.«

»På et tidspunkt skal man kaste sig ud i det. Tag springet… og måske låne nogle penge,” hvilket var hvad Fleurquin gjorde.

Det hjælper også at blive presset. Da Andresen tog springet og begyndte at lave arrangementer fuldtid, gav det endelig noget plads i hans hverdag. Før, da jeg havde et almindeligt arbejde, startede weekenden jo allerede onsdag med at forberede weekendens fester, og så lavede man ellers fester torsdag, fredag og lørdag. Det var uforligneligt med et fuldtidsarbejde«

Fleurquin blev også presset til at tage springet: »Da der kom 1500 mennesker til en fest jeg arrangerede i Enghaveparken, og jeg bagefter skulle rydde op og feje klokken 6 om morgenen – så vidste jeg, at det var på tide at tage springet.«

Slutteligt, minder Fleurquin om, at man skal taget faget seriøst. Selvom det er fest og ballade, så er der stadig budgetter, der skal hænge sammen, kedelig administration og koda-regler, der skal overholdes.

Det handler også om at blive god til at forstå økonomien bag events. »Der skal laves en hel klassisk break-even udregning – hvor mange skal der ind til festen, før det kan løbe rundt,« minder Qayum om. »Og så kan det også være godt at huske, at nogle gange ligger der lige så meget arbejde i en fest til 200 mennesker som i en til 2000.«

Hvor får man pengene fra?

Det koster at arrangere events. Derfor kan det være smart at tænke i sponsorater og kommercielle partnere. Fleurquin har en del erfaring med at arbejde med sponsorer: »Nogle sponsorer er mega nice og nemme at samarbejde med og andre er bare besværlige. Men uanset så skal du som sponsormodtager forstå, hvad det er dine sponsorer vil og hvem de er – respektér deres ønsker.«

Andresen har også en del erfaring med sponsorater: »Der findes dem, der giver penge, dem der giver produkter – og så er der ens venner, som giver ting«. Og alle sponsorater er vigtige, for at du kan tjene som arrangør.

Hvordan finder man motivationen?

Vi kan ikke komme uden om at motivationen selvfølgelig hænger sammen med at kunne tjene penge på sine arrangementer. Men de tre herrer gør det ikke udelukkende pga. penge.

Qayum finder motivation i den kontinuerlige inspiration han får i miljøet og elsker at udtænke og afprøve nye koncepter. »Jeg kigger ofte til udlandet og i andre kunstformer for at få nye ideer til min arrangementer.«

Andresen kan godt lide at pushe ny musik til publikum og at lege med nye stemninger til fester. »Og så hjælper det selvfølgelig at kunne mærke folks glæde og feedback ved det man laver.«

Fleurquin finder fornyet motivation ved at tænke tilbage og mindes de glædelige og magiske øjeblikke, han har været med til at skabe over de sidste mange år.

En håndfuld gode start up-råd fra dagens panel: 

  • Bliv bekendt med et god regnskabsprogram – Dinero f.eks., som koster 165 kroner i måneden.
  • Find et job i branchen for eksempel en praktikplads på et pladeselskab og begynd at opbygge et netværk
  • Sørg for at have en god idé/koncept inden du starter – og så arbejd hårdt for at realisere det
  • Hav gejsten og energien
  • Start et firma og få dig et CVR nummer – det er uprofessionelt ikke at kunne sende en regning
  • Vilkårene er virkelig gode i KBH/Danmark for at lave fester, hvis man sammenligner os med mange andre lande – så det er bare med at prøve det af