Strøm-anbefalinger: Palma

Vi har fået nogle kyndige Strøm-venner til at give deres top tre anbefalinger ved dette års Strøm Festival.

af | 21. maj 2018

Palma Seitzmayer aka. Palmalova er Head of Music og co-founder af God Goes Deep, som er Københavns 100% ambient event. GGD holder til i Vor Frue Kirke, og kan blandt andet oplevelses på udvalgte festivaler i DK og i udlandet som enkeltstående events.

Udover at skabe et frit rum i København, hvor alle kan komme og slappe af, er Palma DJ på tiende år og en solid del af den danske musikscene. Hun brillerer i genrerne chill, dub og ambient, og har med God Goes Deep og hendes musikalske agenda været med til at udfylde et musikalsk tomrum i den danske musik scene.

”I år er det knap så let at lave en top 3 over mest ønskede oplevelser, da Strøms program har overgået sig selv endnu engang. Jeg har lyst til at deltage i ALLE de workshops, der tilbydes og til at opleve alle de fantastiske acts, der er på programmet. Udbuddet er efter min mening varieret, storslået og top solidt! Her er min personlige top 3/5/6:”

Larry Heard: ”Et must for alle der elsker solid, ægte house. Det er ikke så tit, at så stor enhouse legende ligger vejen forbi København. Jeg har netop genfundet mit ynglings Larry Heard track “So Much Joy” på vinyl, og jeg glæder mig meget til at opleve ham!”

God Goes Deep x Strøm bliver en kæmpe oplevelse i Vor Frue kirkes ikoniske lokaler. Der bliver skruet op for alle parametre d. 8 august – både visuelt og musisk. Eventet er gratis, og der er lagt op til en af årets helt store ambient oplevelser. Jeg vil anbefale at være der i god tid for at få mulighed for at opleve Suzanne Kraft og Jonny Nash tryllebinde blidt og dybt. Jeg ved, de har lagt ekstremt meget arbejde bag deres færdige værk.”

Rulledisko med Floating Points er en hel sindssyg kombination, som må opleves!”

Morgensang med Laid Back, må være en af de bedste måder at starte dagen på. Tænk hvis alle onsdage startede sådan.”

Meute er et overflødighedshorn af genrer, instrumenter og march. Jeg kan se, at eventet er udsolgt, så jeg håber virkelig, at du er en af de heldige, der får lov at trippe med.”

Sovekoncert med planter er et af de mest nærende tiltag længe!”

”Artists talks er altid spændende. For mig fuldender det virkelig min oplevelse af artisterne og deres optræden at kende mere til tankerne bag produktionerne og livet som artist. Det har så stor en effekt på mig, at jeg nærmest hører musikken med helt nye ører, når jeg har fået fortalt historierne, intentionerne og følelserne bag musikken.

Vi ses til Strøm !!”