Houselegende og progressive festcrew – her er de første navne til Strøm Festival 2018

af | 30. jan 2018

Foto: Flemming Bo Jensen

Vi er sindsygt stolte af at kunne løfte sløret for de første navne til den årlige Strøm Festival, der fylder alternative lokationer med elektronisk musik i hele København og Frederiksberg.

Under festivalen, der i år ligger fra den 8. til den 11. august, kan man både opleve verdensstjerner som houselegenden Larry Heard og funkikonet Dām-Funk, showcasekoncert med det kompromisløse københavnske pladeselskab Posh Isolation, og tre kæmpe raves afholdt i samarbejde med nogle af Danmarks progressive festcrews. Over de næste par uger vil festivalens godt 100 øvrige acts blive offentliggjort.

Funkikon og Skovtrance

Torsdag indvier vi KPH Volume med et sjældent dansk besøg af funkikonet, Dām-Funk. Damon ’Dām-Funk’ Riddick er siden debutsinglen Burgundy City fra LA-pladeselskabet Stones Throw i 2008, blevet en af de frontløberne i den moderne funk-bevægelse, og har gennem sin ugentlige klubaftener Funkmosphere været med til at udvikle genren. Han er desuden kendt som en stærk liveperformer, og har spillet festivaler som Coachella, Glastonbury og Primavera og har lavet musik med så forskellige kunstnere som Animal Collective, Ariel Pink og Snoop Dogg.

Sidste år søsatte vi et helt nyt koncept – Strøm Rave. Til Strøm Rave er festen omdrejningspunktet for hele natten i Volume – her samles tre af de mest prominente og progressive aktører på den danske elektroniske klubscene til tre nattefester i det industrielle KPH Volume i samarbejde med Strøm. Det koncept fortsætter i år med tre vidt forskellige festcrews.

Torsdag styres nattefesten, af hvad der på normalt er lidt af et tilløbsstykke, når skovtrancegruppen flipkompagniet indtager KPH Volume. Flipkompaniet har arrangeret fester i forskellige konstellationer i mere end fem år, og har spillet til skovtrancearrangementer over hele verden. Skovtrance adskiller sig fra mere mainstream trance ved at være mere organisk og have en mere kompliceret struktur, og til festerne tager man ofte naturen med ind i klubvenues i form af udsmykning med beplantning, træer og lignende.

Strøm og Flipkompaniet har inviteret de internationalt anerkendte tranceartister Derango og Inzect. Man vil også kunne høre den danske trancestjerne Gnohm, og selv opleve signaturstilen af den jyske skovtrance.

Houselegende og DIY-æstetikte festarrangører

Fredag den 10. august er der en helt unik mulighed for at opleve en sand levende legende, når Larry Heard gæster Strøm Live. Heard var en af hovedskikkelserne bag udbredelsen af housemusikken fra Chicago i 1980’erne – både i den indflydelsesrige gruppe Fingers, Inc. og som soloartist under forskellige aliaser, med Mr. Fingers som et af de mest kendte. Smooth produktioner med lange instrumentale passager og sjælfulde vokalarrangementer er kendetegnende for hans stil, og for elskere af elektronisk musik i almindelighed og housemusikken i særdeleshed er koncerten et absolut must. Det er ikke hvert år, at en så stor legende i den elektroniske musik gæster Danmark.

Efter koncerten med Larry Heard overtages Volume af SydhavnsGade, som siden de med DIY-tilgang og nysgerrig begejstring begyndte at holde fester for tre år siden har holdt nogle af de sjoveste og mest uprætentiøse fester i København. Den gode fest er i fokus, og med hjemmebyggede lysinstallationer og artister i øjenhøjde har deres fester en stemning, som bedst kan betegnes som en privatfest, der er stukket helt af. Denne aften leveres musikken af amerikanske Marcellus Pittman, kendt for sine alsidige funky og housede sets og af britiske Alexander Nut. som er svær at sætte i bås, men altid tænder op under dansegulvet.

Kompromisløst københavnerlabel og Smerz koncert/raveaften

Lørdag indtages KPH Volume af det stilsikre og kompromisløse københavnerlabel Posh Isolation. Igennem de sidste ni år har Loke Rahbek og Christian Stadsgaard markeret Posh Isolation som et internationalt anerkendt undergrundslabel, og været med til at sætte København på verdenskortet med deres udgivelser. Lørdag kan man opleve to af deres mest interessante danske artister, når KhalilH20P og CTM spiller dobbeltkoncert. Loke Rahbek og Christian Stadsgaard vil desuden selv optræde som DJ’s i løbet af aftenen.

Efter koncerten afsluttes Strøm Festivalen med et klubbrag, når Strøm og Smerz inviterer et stærkt hold af musikere og DJ’s til rave. Smerz har i flere år været et af de mest hypede bands i den københavnske undergrund, og med deres to udgivne EP’er har de bevist at hypen er fortjent. Det seneste år har duoen, som består af Henriette Motzfeldt og Catharina Stoltenberg, også arrangeret klubaftener, hvor kombinationen af livekoncerter og dj-sets løfter festens udvikling et andet sted hen. Dette kunne man for nyligt opleve på Berghains nye koncertvenue Säule. Til Strøm Rave vil man kunne opleve dj-sæt af den tyske verdensstjerne Lena Willikens og danske Solid Blake, og liveoptrædener af den amerikanske new-rave artist Isabella. Aftenen vil desuden byde på en livekoncert af Smerz selv.

Strøm Festival 2018 foregår fra den 8. til den 11. august og præsenterer de nyeste tendenser inden for elektronisk musik – både nationalt og internationalt. Festivalen bruger byens rum til at vise koncerter med en bred vifte af forskellige elektroniske musikgenrer. Over de næste par uger vil festivalens godt 100 acts blive offentliggjort.

Husregler: Ingen tolerance overfor had eller diskrimination af nogen art. Kontakt venligst personalet hvis du eller andre oplever noget det førnævnte.

For the 12th consecutive year Copenhagen and Frederiksberg will be full of electronic music during Strøm Festival. Strøm Festival takes on a variety of urban spaces from dark nightclubs to open and public spaces, from monumental churches to moving transportation.

House rules: Zero tolerance to hate or discrimination of any kind. Please get in touch if you or others experience this kind of behaviour.

Strøm Festival 2018 Facebook-event

Strøm Live: DāM-FunK (US)
Line-up: DāM-FunK (US), Golden Ivy (UK)
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: kl. 19-22, 9. august 2018
Forsalg: 100,- kr. + gebyr
I døren: 120,- kr.

Strøm Live: Larry Heard (US)
Line-up: Larry Heard (US), 2 Bit Crew (DK)
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: Kl. 20-22, 10. august 2018
Forsalg: 150 kr. + gebyr
I døren: 170 kr.

Strøm Live: Strøm x Posh Isolation: CTM (DK), KhalilH2OP (DK), Vanity Productions (DK), Croatian Amor (DK)
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: Kl. 19-22, 11. august 2018
Forsalg: 100 kr. + gebyr
I døren: 120 kr.

Strøm Rave: Flipkompaniet
Line-up: Flipkompagniet (DK), Derango (SE), Inzect (SE), Gnohm (DK)
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: Kl. 23-05, . august 2018
Forsalg: 100 kr. + gebyr
I døren: 120 kr.

Strøm Rave: SydhavnsGade
Line-up: Marcellus Pittman (US), Alexander Nut (UK), SydhavnsGade
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: Kl. 23-05, 10. august 2018
Forsalg: 100 kr. + gebyr
I døren: 120 kr.

Strøm Rave: Smerz Presents
Line-up: Smerz (NO), Lena Willikens (DE), Solid Blake (DK), Isabella (US)
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: Kl 23-07, 11. august 2018
Forsalg: 150 kr. + gebyr
I døren: 160 kr.