Nattelivet kan tit opleves som lovløst og være et utrygt sted at opholde sig for mange. Klubber, barer, festivaler og koncertvenues befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden – resultatet er, at mange, særligt dem der tilhører en minoritet, får overskredet deres grænser. Men hvordan kan man skabe tryggere rum for alle i nattelivet?
Strøm sætter i 2019 fokus på safer spaces og vil igennem en række interviews med relevante aktører fra miljøet belyse problemstillingerne ved den danske gå-i-byen-kultur og gennemgå forskellige tilgange til at skabe tryggere rum i nattelivet.
20.05.2019
Tekst: Morten Mechlenborg Nørulf / Foto: Trinity
Anne Sofie Steen Sverdrup er en af de to medstiftere af pornoproduktionsselskabet, Bedside Productions. Hun har været en del af kinkmiljøet, hvor safer spaces og samtykke er vigtige ingredienser for at sexfesterne kan fungere. Sammen med et par andre festarrangører arrangerer hun også rave-sexfester – altså fester, der blander elektronisk musik og dans med sex – som af gode grunde har en omfattende safer space-politik.
Hvad gør I for at implementere en god safer space-politik til jeres fester?
»Sidste gang lavede vi et lukket Facebook-event, hvor vi kun inviterede fra vores eget netværk. Da vi kom tættere på datoen åbnede vi op for, at deltagere kunne invitere venner. Men vi opfordrede alle til at tænke over, hvem de inviterede. På den måde sikrede vi, at de fleste læste invitationen og tog ansvar for, hvem de inviterede. For os var det vigtigt, at folk havde tænkt over, hvad det var for en slags fest, de havde sagt ja til. Hvis du er usikker på, om sådan en fest overhovedet er noget for dig, eller om du kan opføre dig ordentligt, så er det bedre, at du ikke kommer.«
I havde også hyret Club Mafia til jeres sidste fest?
»Ja, de stod i døren og bød velkommen og delte flyers ud med husreglerne. Og så gik de rundt til festen som safer space-ambassadører. Vores fest blandede jo to ret avancerede ting – sexfest og rave. Der er stor risiko for, at noget kan gå galt ved sådan en kombination og derfor var det så vigtigt, at vi havde Club Mafia til at være en slags trivselsvagter. Ved fester er det også vigtigt, at have et krise-hierarki som træder i kraft, hvis der sker noget. Gulvet er ofte god til selv at træde ind og hjælpe, men hvis det ikke er nok, så skal hierarkiet træde i kraft. Derfor er det meget vigtigt, at man har en god lang snak med klubbens personale inden sin fest, så de ved hvordan de skal hjælpe, hvis der opstår noget.«
Hvordan formidlede/gjorde I opmærksom på I jeres safer space-politik?
»Vi lavede nogle plakater med vores politik, som hang forskellige steder på klubben. Vi var inspireret af de regler, de har til Kinky Salon-sexfesterne, hvor de er gode til at informere om samtykke. For os var det især vigtigt at kommunikere ud til gæsterne, at det er vores alles ansvar, at festen bliver god. Og at man skal kende sine egne grænser og tilkendegive dem. Vores grænser er så forskellige, og det er vigtigt, at man anerkender, at man ikke kender hinandens grænser. Derfor skal man bruge ord, og det er det, vi opfordrer til.«
Hvad kan man gøre, hvis noget går galt til en fest?
»Hvis der sker noget ubehageligt, så skal man ikke pege fingre og udskamme hinanden. Det er der ingen, der lærer noget af. Det er vores fælles ansvar, at vi får en god fest, og derfor skal man ikke lægge ansvaret på den ene eller den anden. Den, der overskrider grænserne, er tit the odd one out, hvis alle altså er blevet informeret om festens regler fra starten. Det er også meget nemmere, at deeskalere en konflikt, hvis alle kender reglerne, og det er svært at blive sur og aggressiv i en situation, hvis du bliver irettesat. Vi skal kunne snakke med hinanden i stedet for at dømme. Vi skal lære af hinanden, kunne forsones og derigennem heale hinanden i sådanne situationer. Det perspektiv mangler måske lidt i debatten om safer spaces.«
Kan technomiljøet lære noget om safer spaces fra kinkmiljøet?
»Det seksuelle aspekt, som for eksempel flirt og petting, er tit en del af nattelivet, selvom det ikke foregår så åbent som til sexfester. Og hvis din klub også har et darkroom, så kan du også bruge reglerne fra kinkmiljøet her. Kinkmiljøet og generelt det venstreradikale miljø er gode til at arbejde med safer spaces og information om samtykke og husregler.«
»I kinkmiljøet er der mange gode regler, som kan bruges i ravemiljøet. For eksempel skal man nogle steder være medlem for at deltage i en sexfest. Det vil sige, at man skal svare på nogle spørgsmål og indsende information og et billede af sig selv. Man skal kende til code of conduct, og mange steder skal man ankomme med en ven, som man er gensidigt ansvarlig for i løbet af festen. På den måde passer man på hinanden til festen og sørger for, at man ikke går over andre folks grænser.«
Når I laver pornofilm, så arbejder I med en slags safer space-politik til optagelserne – kan det også overføres til fester?
»På en måde, ja. Der er tre metoder, som vi bruger til optagelserne, som kan overføres. For det første, så har vi en proces, hvor skuespillerne og teamet skal lære hinanden at kende. Ting skal udtales og vi skal kunne snakke om det. Det er vigtigt at bruge ord til at formulere sine ønsker og grænser.«
»For det andet, så har vi en emotional fluffer til optagelserne – en, som nurser skuespillerne og teamet, som man altid kan snakke med og som sørger for at alle har det godt. Det kan sammenlignes lidt med Club Mafia trivselsvagter eller vennen, man er gensidigt ansvarlig for til sexfesten.«
»Og for det tredje, så er det vigtigt at man snakker sammen under og efter oplevelsen, man har været igennem. Hvad var godt og dårligt? Hvad kunne gøres bedre? Efter en fest skal man også spørge om feedback. Man skal ikke være bange for at opsøge den negative feedback – vi kan kun lave bedre safer spaces, hvis vi snakker om kritikken.«
Hvordan ser du den fortsatte udvikling af safer spaces i nattelivet?
»Der er mange steder, der er dårlige til at skabe bevidsthed om safer spaces. Man kan selvfølgelig ikke forvente, at alle forstår det, når de for eksempel kommer fulde til en fest, men festarrangører burde lade det fylde mere og gøre det tydeligere. Man må også have en pragmatisk tilgang til det, hvis det skal sprede sig. Vil vi/man have at folk skal lære om det og blive klogere, eller vil vi/man knuse dem, der overtræder reglerne, så de ender i den modsatte grøft.«
»Jeg tror, mange holder sig tilbage i forhold til at arbejde med safer spaces, fordi de er bange for ikke at kunne leve op til reglerne. Men det er vores alles ansvar og vi skal sammen sørge for, at det sker. Vi skal fortsat diskutere det og udvikle det. Og man skal ikke skamme sig, hvis man gør noget forkert. Man skal se det som en mulighed for at gøre det bedre næste gang.«
Du kan læse mere om Bedside Productions i denne artikel fra Vice d. 5. Marts 2018.
Læs mere om safer spaces i artikelserien:
- Kapow Collective: »Vi savner flere kvinder med autoritet i nattelivet«
- Agita: »Den største udfordring i forhold til safer spaces er giftig maskulinitet«
- Kenneth Cockwhore: »Du skal inkludere de minoriteter, som du gerne vil lave et trygt rum for«
- Anna Gunvor, Club Mafia: »Der er mange klubber, der ikke tager ansvar for det fællesskab, de skaber«
- Fast Forward Productions og Ved Siden Af: Safer Spaces: En ny standard i nattelivet?