Kasper Bjørke er DJ og producer, og har været aktiv på den danske elektroniske musikscene i mange år nu – først som en del af Filur med Tomas Barfod (WhoMadeWho) og senere solo. Bjørke har som DJ spillet på nogle af de mest velrenommerede klubber fra Panorama bar i Berlin til Rex i Paris og Output i New York samt spillet på store festivaler som Sonar Barcelona, Roskilde Festival og Iceland Airwaves. Derudover har Bjørke remixet en bred vifte af artister herunder Danielle Baldelli, som spiller på dette års Strøm Festival.
Larry Heard
Dub versionen af Mystery of Love med Mr. Fingers, aka Larry Heard, er et af mine all time favourite tracks, som han udgav tilbage i midten af 80’erne.
En sjælden mulighed for at høre en af de helt store Chicago House pionerer i København!
Floating Points
Sam Shepherds produktioner er meget inspirerende – i spændingsfeltet imellem det orkestrale, jazzede og det elektroniske. Jeg er svært glad for nummeret Nespole fra Aleania albummet fra 2015.
CTM
Cæcilie Trier er i min optik en af de største danske kunstnere idag. Jeg har haft æren af at samarbejde med Cæcilie på nummeret Sylvia (fra mit album After Forever, 2014) og det er en af de sange jeg er mest stolt af at være en del af.