Lio Talatinian Borggaard, som går under navnet LIO KILA, er producer, sanger, visuel kunstner (VJ) og kurator i Strøm. Hun er pt. under uddannelse som lyddesigner ved Sonic College, men har bopæl i London. Her har hun arbejdet med at assistere den elektroniske musikkunstner Ash Koosha og med at udvikle på egne projekter. LIO KILA har VJ’et i mange sammenhænge heriblandt for Ash Koosha under convergence festival i London og på spillesteder, festivaler, og hos arrangører såsom Inkonst i Malmø, CPH DEEP og Spot Festival.
Strøm til planter: I år byder Strøm på sovekoncert med planter. Jeg har selv æren af at spille og ville helt klart anbefale folk at komme og opleve det. Et rigtigt godt bud på en anderledes oplevelse og godt i tråd med hvad Strøm Festival kan tilbyde.
KhalilH2OP: Jeg synes, at man skal tage ind at høre KhalilH2OP. De har gang i noget rigtigt fedt eksperimenterende musik. Og det er rigtigt fedt at mærke, at der er gang i Danmarks elektroniske undergrund.
Visuelt under Strøm Knowledge: Under Strøm Knowledge programmet bliver der inkluderet nogle andre aspekter af den elektroniske musikkultur såsom det oftest tilhørende visuelle element. Det er en god mulighed for at prøve nogle nye ting af og lære lidt om det visuelle sammenspil med elektronisk musik. Så derfor synes jeg, at man skal hoppe ind til et af de disse to events: Strøm Workshop – Vertigo / Visual Experiences In Concerts and Culture eller Strøm Workshop – 3D-mapping og -scenografi til rave