Af William Sass
Storm P., Marguerite Viby, Jesper Klein og Jytte Abildstrøm. Sådan lyder bare et par af de stjernespækkede navne, teatret Riddersalen gennem sin 105 år lange historie har kunnet præsentere live fra scenekanten. Og selvom det ikke kan siges at have ligget i kortene, kan man nu føje Alexander Salomonsen alias Repro og Rune Bagge til den liste.
Det sker, når de to københavnske technoproducere og -dj’s åbner årets STRØM Festival d. 7. august med en koncert, der for både teatret og kunstnerne byder på et kulturmøde ikke tidligere set før. Du kan læse mere om koncerten og købe en billet her.
En udforskning af sindet
De to dj’s har også ladet sig inspirere af de utraditionelle omgivelser, når det kommer til musikken, de tager med til koncerten.
Repro havde i første omgang tænkt at spille et technoset, men det ændrede sig, så snart han blev præsenteret for præmissen for koncerten – én time i en gammel teatersal på Frederiksberg. Det fik ham til at ændre kurs og i stedet tænke i mere eksperimentelle baner i forsøget på at udforske forskellige sindsstemninger med udgangspunkt i ham selv.
»Jeg lever personligt med psykisk sygdom på godt og ondt og er derigennem jævnligt konfronteret med de mere absurde sider af psyken. Jeg har været meget fascineret af følelser og oplevelser, der har en mystisk kvalitet til sig, og det har jeg forsøgt at udforske fra mit eget perspektiv. Jeg håber, at man får en oplevelse af sindet, der viser sig fra både sin grimmeste og sin smukkeste side. Jeg håber, at der både er noget at grine og græde af, og jeg håber, at det vil transportere folk nogle interessante steder hen. Jeg tror, at Riddersalens særlige stemning kan hjælpe det på vej,« siger Alexander Salomonsen, der står bag Repro.
[bandcamp width=350 height=350 album=3321519830 size=large bgcol=ffffff linkcol=0687f5 minimal=true track=1882757914]
Også Rune Bagge planlægger at fremvise den mere eksperimenterende del af hans musik. Han forbereder dog aldrig sine liveset 100 procent, og kan derfor ikke afsløre hvordan koncerten kommer til at forløbe.
»Mine set består typisk halvt af idéer, jeg har tænkt op til og så improvisation undervejs. Det kan være, jeg har forberedt noget atmosfærisk lyd med nogle trommer henover, men aldrig meget mere end det. Jeg prøver altid så vidt muligt at tænke over, hvad folk synes er fedt, og hvad jeg selv kan lide. Det er den der hårfine balance, hvor både publikum og jeg selv er underholdt. For jeg vil heller ikke kede mig, når jeg spiller live,« siger han.
»Det må gerne være uforudsigeligt og lidt småprovokerende«
Både Rune Bagge og Repro er kendt som indflydelsesrige figurer på den københavnske technoscene og er gode eksempler på lyden, der for alvor har sat København på verdenskortet inden for techno: uprætentiøs, hårdtslående og højenergisk med masser af nik til 90’erne og start-00’ernes trance-æra, men med masser af plads til melankoli, eufori og andre store følelser.
Repro har flere succesfulde udgivelser bag sig, og udover at være en del af Fast Forward står han også bag pladeselskabet Euromantic, hvor han senest i juni udgav albummet Post-Nostalgia. Han udgør samtidig den ene halvdel af technoduoen Funeral Future, der efter flere udgivelser på blandt andet Kulør, ejet af danske Courtesy, havde deres livedebut på Roskilde Festival i år.
Samme mængder af projekter kan Rune Bagge også siges at have være involveret i. Han startede som ung med at komme i Ungdomshuset og har siden da været fast inventar i technomiljøet i København. Han brød for alvor igennem med debut-ep’en Ingen Tak Til Systemet fra 2018 og har sidenhen produceret og udgivet i rødglødende fart – der gik ikke engang en måned mellem albummet P&U59 og hans seneste udspil, A Love Letter to the Haters, fra 25. juli.
Bagge har hurtigt fået ry for at have et hårdt, hurtigt og dystert lydlandskab, men selv siger han, at han bedst kan lide, når hans produktioner ikke kan sættes i en fast ramme for techno. Det betyder også, at han så vidt muligt forsøger ikke at lade folk have for mange forventninger til hans produktioner på forhånd.
»På mit nyeste album valgte jeg at sætte et trap-nummer ind for at drille folk lidt. Jeg har allerede set flere kommentarer på Youtube, hvor folk skriver: “Hvad? Er det trap?”, og det synes jeg er fedt. Så snyder man folk, men lyden er stadig mig. Når techno er helt stilrent og poleret, og man næsten kan regne ud, hvad der kommer til at ske, så dør den lidt for mig. Det må gerne være uforudsigeligt og lidt småprovokerende,« siger Rune Bagge.
[bandcamp width=350 height=350 album=2770941042 size=large bgcol=ffffff linkcol=0687f5 minimal=true track=1380002566]
Omgivelser betyder noget
De specielle omgivelser i Riddersalen har som nævnt fået begge kunstnere til at ændre liveset til koncerten. Men det er faktisk ikke helt usædvanligt. Når man spiller ude som dj, er man ifølge Alexander Salomonsen nemlig altid nødt til at være opmærksom på omgivelserne – både lyd- og stemningsmæssigt.
»I en stor betonhal vil der for eksempel være en del rumklang. Det fylder stilheden mellem slagene ud, så lydbilledet føles tættere. Det kan gøre det lidt rodet, hvis man spiller meget hurtigt, fordi tingene ikke har den samme tid til at ånde som i mindre rum. Hvis det modsat er en kælder med lavt til loftet, så giver det en virkelig fed trykkoger-agtig stemning at spille hurtigt. I forhold til udsmykning kører mange technovenues den rå beton stil, hvilket kan være meget fedt, men også en smule ensformigt. Der er jeg for tiden langt mere draget af æstetikken i steder som Riddersalen – men det er nok noget nemmere at spule en betonklub ned med en haveslange efter nattens udskejelser end en teatersal fyldt med stof, rekvisitter og dukker,« siger han.
Salomonsen nævner selv natklubben Bassiani i Georgien som et sted, der virkeligt satte spor hos ham. Her gjorde landets pressede politiske situation, at festen fik en hel anden karakter, end hvad man ellers ser i Danmark.
»Jeg mødte en georgisk læge på flyet på vej derover, som meget lavmælt og forsigtigt fortalte, at der var indsat russiske soldater ind fra grænsen mod nord, og at Rusland ejer en del institutioner og infrastruktur, der giver dem magt i Georgien. Det viste sig, at grunden til at han var forsigtig, var, at der skråt overfor os sad en georgisk folketingspolitiker – som iøvrigt var iført et rimelig heftigt komplet denim suit og en Gucci-taske. Uden at komme for meget ind på udfordringerne i Georgien, så føltes det vigtigt på en hel anden måde at holde fest dernede. Scenen er ung og frisk, og man kunne virkelig mærke, at folk satte pris på det på en anden måde end i Vesteuropa. Det var virkelig en smuk oplevelse at spille der,« siger han.
En lignende oplevelse havde Rune Bagge også, da han spillede sidste år i den nu lukkede natklub Kisloty i Sankt Petersborg i Rusland.
»Det var en helt anden følelse, end jeg har oplevet herhjemme. I Rusland har klubberne meget stramme kår og det samme med LGBTQ+ personer. Derfor var det vildt at være et sted, hvor folk slog sig fuldstændig løs og var så tændte. Undervejs stod der folk og dansede oppe på min dj-pult, og det gjorde også mig endnu mere tændt. Jeg var helt oppe at køre efterfølgende bare for at komme hjem til min kæreste og sige: “Hold kæft hvor var det fedt!”,« siger Rune Bagge.
Ifølge Bagge behøver man alligevel ikke tage helt til Sankt Petersborg for at have store kluboplevelser. Han fremhæver God Goes Deep-arrangementerne, hvor ambient musik og lysshow mødes i Vor Frue Kirke, som et af de mest specielle steder, han har spillet. Her hjalp musikken stemningen på vej – præcis som han håber, den gør d. 7. august i Riddersalen.
»Det at spille ambient kan få folk ind i sig selv på en anden måde, end techno kan. I stedet for at stå og kigge på dj’en og tænke: “Hvad laver han?”, kan folk lidt mere skabe deres eget univers og sidde eller ligge ned og nyde musikken og lydfladerne,« siger han.
Rune Bagge og Repro spiller i Riddersalen d. 7. august til åbningskoncerten til STRØM Festival 2019. Du kan købe billetter her.