Skrevet af Morten Mechlenborg Nørulf
I entreen hos Ranum Productions er væggene dekoreret med guldplader og musikpriser, og i den tilstødende stue finder man både et flygel, elguitarer, trommer, keyboards og musikbøger. Man er ikke i tvivl om, at man er på besøg hos en produktiv og succesfuld musiker. Stuen støder op til to studier – et mindre, som blandt andet bruges af Ranums søn, som ligesom sin far leger med musik og kodning, og et større, hvorfra Ranum arbejder.
Det første man møder, når man kommer ind Ranums studie er en signeret Bob Moog synthesizer, som Ranum anskaffede sig i 1976: »Jeg startede med denne Moog Sonic 6 i 1976 som sammen med en Sony TC-270 tape recorder og en Roland 104 analog sequencer skabte fundamentet for mit første studie. Kassetteafspilleren fik jeg af min far, men Moog’en og den analog sequencer købte jeg for mine egne hårdt tjente penge.« Ranum brugte Moog’en meget i de første år, og man kan høre den specielle synth lyd på de fleste numre på Vintage Electronic Prog albummet, som også er blevet udgivet som en del af The Infinity Work.
Self-made man
Der er ingen tvivl om, at Ranum har opnået success ved konstant at tage chancer og prøve ting af. »Man kan vel sagtens kalde mig en self-made man. Da jeg startede med mit første studie i 1976 handlede det meget om at putte noget ind i maskinerne, dreje på en knap og se hvad det gav. Det var ret tilfældigt hvad man fik ud i den anden ende.«
Som det ofte er med ting før internettets udbredelse, var det ikke nemt at finde hverken udstyr, folk, der havde forstand på det eller lærebøger. »Da man ikke kunne Google sig til tingene, måtte man jo prøve sig frem. Hvis man var heldig at få fat i en pamflet kunne man blive helt manisk – der var jo så sjældent at man kunne finde noget undervisningsmateriale – og slet ikke på dansk.«
Efter at have prøvet sig frem i mere end syv år endte Ranum med at udgive bogen Synthesizere i 1983, som var den første bog på dansk om synthesizere: »I starten ville jeg lave en lille pamflet, som byggede på mine egne erfaringer og do’s and don’ts med synthesizers. Det endte så med at blive til en hel bog, som folk stadig bruger den dag i dag.« Ranum blev senere spurgt, om han ville undervise på musikkonservatoriet med udgangspunkt i bogen og hans erfaringer. Ironisk nok havde selvsamme musikkonservatorium år forinden afvist hans ansøgning om at blive optaget på skolen. Ranum udgav også bogen MIDI – musikkens maskinsprog i samarbejde med Henrik Müller i 1990.
Ranum var drevet fra begyndelsen af hans karriere. »Hvis jeg skal lave det her, så skal jeg være den bedste. Jeg læste alt om synthesizere og elektronisk musik jeg kunne komme i nærheden af.« Og på hans daværende arbejdsplads, den eneste danske computerproducent Regnecentralen, hvor han var ansat fra 1976-79, begyndte han at lege med deres computere, og fortsatte i et forsikringsselskab med at udvikle software til at håndtere policer.
I slutningen af 70’erne gik Ranum sammen med to venner, og med deres kombinerede udstyr havde de efterhånden et lovende hjemmestudio, hvor de rigtigt kunne begynde at udforske lyden af deres synthesizer helte: Tangerine Dream, Vangelis, Kraftwerk, Wendy Carlos, Tomita og Jean Michel Jarre og de relativt få andre elektroniske musikartister på den tid.
Siden da er det blevet til otte studieversioner, og det nuværende indeholder stadig udstyr fra dengang Ranum startede, hvilket siger en del om tidløsheden af synthesizers og egentlig også at synth-lyd skabt for mange år siden kan være vedkommende og moderne i nutidens elektroniske musik.
DéFilm og producerkarriere
Et af 80’ernes store danske bands var DéFilm, som Ranum var en af drivkræfterne i. Trods en forstående tourné i Japan og en amerikansk pladekontrakt blev det desværre ikke til mere og bandet gik i opløsning efter to år. Dog nåede de at producere, hvad der på den tid var, det hidtil dyreste producerede album i Danmark. »Vi satte alle sejl til med DéFilm, men måtte desværre stoppe efter to albums på grund af en del musikalske uoverensstemmelser. For mig var det vigtigt at fortsætte med keyboard-lyden og eksperimentere mere med den elektroniske lyd.«
Ranum var sideløbende med DéFilm begyndt at producere, komponere or remixe for mange af tidens bands og artister. Resten af 80’erne arbejdede han således med folk som Michael Falch, Lars HUG, TV-2, Back-to-Back, Sanne Salomonsen, Gladys Knight, Kasper Winding, Flemming ’Bamse’ Jørgensen, Hanne Boel, Rockers By Choice, Mek Pek og Bent Febricius-Bjerre.
Denne produktive tid af Ranums karriere, som fortsatte op gennem 90’erne, er også noget han tænker tilbage på med en vis stolthed: »Især er jeg stolt af Lars HUG’s City Slang album, hvor jeg blev inviteret til at deltage med synth lyd og sequencing. Albummet var ret eksperimental og vi begyndte optagelser en iskold januar i en lade (!). Det var så koldt at trommeslageren havde handsker på for at holde kulde ude. Der var frie hænder og højt til loftet. Og så er jeg også stolt af noget af det vi lavede i DéFilm – det var sgu fremme i skoene.«
Lykkehjul, luderarbejde og big in Korea
I 1989 komponerede Ranum titelmelodien til Lykkehjulet, som blev det længst kørende danske TV-show. Titelsangen er kendt af de fleste danskere og vækker sikkert gode minder om at sidde og hygge med familien foran fjerneren. Ranum valgte at skippe akustiske instrumenter helt og lavede nummeret udelukkende af elektronisk synth lyd. Lykkehjulet var også starten på, at Ranum begyndte at lave musik til reklamefilm, hvilket han fortsatte med op gennem 90’erne og ind i 2000, hvor han blandt andet også lavede en del musik til dokumentarfilm.
»Man kan ikke sige, at Lykkehjulet gavnede min street credibility i musikbranchen. Underligt nok så blev det anset som luderarbejde at lave musik til reklamefilm ved siden af at lave din egen musik. Men hvis du for eksempel kørte taxa og lavede musik, så var det helt okay.« Ranum har således måtte kæmpe mod fordomme og stereotyper fra hans egen branche.
Med de forringede vilkår for musikere har dette dog efterhånden ændret sig. Ifølge Ranum handler det om at respektere de enkelte musikformater for hvad de kan. »Lykkehjulet for eksempel – det viste sig jo at være en 11-årig succes og har åbnet døre for mig.«
Ranum stod selvfølgelig ikke stille i forhold til at producere sin egen musik ved siden af sit arbejde som lyddesigner og komponist for andre. Han udkom med to soloalbums i 90’erne, hvor det første på mystisk vis fandt vej til Korea og blev et kæmpe hit. »De spurgte mig, om jeg havde lyst til at spille foran 50.000 mennesker til en stadionkoncert i Korea. Jobbet var nemt nok – jeg skulle bare komme og vise mig med diamant slips og keyboard og ellers mime mig igennem koncerten. Hvis der er noget jeg fortryder den dag i dag, så er det at jeg sagde nej til dette job,« siger Ranum og griner.
Nutiden og fremtiden for Ranum: The Infinity Work
En stor del af besøget i Ranums studie handlede selvfølgelig om hans nuværende værk, The Infinity Work, som er en voksende samling af Ranums uudgivede musik fra de sidste fire årtier samt nyt musik han enten er i gang med eller skal i gang med.
I alt indeholder værket 50 timers musik og hvert nummer er sammensat med visuals og citater, som starter forskellige associationer hos beskueren. Værket ligger frit tilgængeligt på Ranums hjemmeside og man kan vælge selv at bestemme hvad man vil lytte til eller lade den unikke player vælge for en. Systemets algoritmer sørger for at ingen lytning er ens, og der skabes en helt unik oplevelse fra gang til gang.
The Infinity Work indeholder tracks helt tilbage fra 1977, og Ranum mener selv, at en del af den ældre musik er overraskende i trit med hvad der er moderne og vedkommende i dag på den elektroniske musikscene, selvom lyden på de ældre tracks naturligvis er præget af datidens teknik.
»Man skal investere lidt tid i værket, hvis man vil have den fulde oplevelse. Det er ikke noget man bare lige hurtigt kan klikke sig igennem. Jeg håber, at folk kan finde inspiration i det, og lader sig fascinere af den uforudsigelige algoritmiske tilfældighed, som værket bygger på – og som jeg selv har været meget fascineret af og brugt i skabelsen af min musik.«
Via diverse algoritmer har Ranum skabt en masse forskellig musik – også en del som han stadig ikke har udgivet endnu i The Infinity Work. Dermed at værket langt fra afsluttet – og deraf navnet. Det er a work-in-progress, som kan fortsættes og videreudvikles i fremtiden.
Man kan med andre ord sige, at Ranum bruger platformen som opbevaring til meget af den musik han producerer. Dermed ender det ikke i en lukket skuffe et sted i studiet, hvor det bliver gemt. »Jeg vil dele det med folk, og jeg håber, at folk finder inspiration i denne måde at udgive musik, visuals og citater sammen. Det lefler ikke for tidens smag – jeg har bare lavet det som jeg synes var fedt.«
The Infinity Work er fremadskuende i og med at Ranum konstant udvikler på platformen, og vi kan helt sikkert vente os meget spændende af den i fremtiden. Det står i hvert fald klart for Strøm, da vi forlader Ranum Studios, at Ranum hverken er et retro-trofæ eller en fortids-pioner. Med The Infinity Work viser Ranum at han stadig er en foregangsperson inden for elektronisk musik.
Man kan komme med Strøm på en tur i Jesper Ranums studie d. 13. september til Workshop og Release: Jesper Ranum – The Infinity Work.