Skrevet af Emilie Engbirk
Jeg mødtes med Bjørn Svin, Steen Kong Mogensen, Kenneth Christiansen og Thomas Knak, der alle har én ting til fælles. De blev bidt af den elektroniske musikkultur i slutningen af 80’erne og har siden hængt passioneret fast i det miljø, som de selv var med til at skabe.
Den indledende interesse oplevede de gennem radioen fra radiopersonligheder som Kim Schumacher, Kenneth Bager, Delgado og Soulshock. De præsenterede en ny og anderledes klubmusik, hip hop og elektronisk musik, som var med til at åbne op for Københavns klubmiljø. Det har skabt legendariske minder for de fire ildsjæle, og de fortæller mig indlevende og entusiastisk om deres oplevelser og drivkraft i 90’ernes klubmiljø.
Foto: Malthe Ivarsson
Kenneth Der skete vildt meget. Hvis der var et stort arrangement dengang, og det skete måske en gang om måneden, så kom alle jo. Jeg tror, der kom omkring 2000 mennesker til de store pakhusraves kaldet Sound & Vision i Sydhavnen i begyndelsen af 90’erne, som var med til at sætte gang i hele miljøet. Der kom mennesker alle steder fra.
Steen Jeg flyttede til København i 91, hvor jeg havde mit første faste gig om fredagen på U-matic under Krasnapolsky. Jeg kan huske, jeg spillede house i main room og i rummet ved siden af spillede blandt andet Soulchok og Phase5 hip hop mv.
Kenneth Der kom også mere house på X-Ray (klub i Boltens gård red.) med Kjeld Tolstrup, da det åbnede. Og senere på Stereo Bar, som åbnede i 1996, der også spillede meget elektronisk.
Steen: Vi åbnede Mantra i 93, og X-Ray kom i 94, fordi U-matic ikke var optimalt, da det ikke var noget fast arrangement. Men som Kenneth siger, når der var en fest, så var der fuld opbakning.
Bjørn Jeg begyndte først rigtigt at DJ’e og spille live til Steens arrangementer, faktisk. Mantra, som var ude på Eigens Ballroom i begyndelsen. Det er min opdragelse. Det, som Steen gjorde dengang, er jeg meget taknemmelig for.
Det voksende miljø for elektronisk musik i 90’erne handlede umiddelbart om mere end bare musikken. Bjørn fortæller, at han ikke bare følte sammenholdet i klubmiljøet var kreativt, men også eksistentielt: ”Det var det alternative liv. Det handlede om at gøre, hvad man ville. Man fandt selv sin vej. Og det var en utrolig vigtig og spændende tid.” Thomas har en lignende opfattelse: ”Der var ikke noget høj og lav. Det føltes som en helt anden verden, og det tiltalte mig.”
Foto: Malthe Ivarsson
I forbindelse med at vi taler om, hvad der adskiller ungdommen i dette klubmiljø i dag fra ungdommen dengang, så føler Thomas ikke, at hans generation har haft det sværere. Han har aldrig selv kunnet spille et instrument, men har kunnet lave musik ved hjælp af en sampler. At det kostede en bondegård på det tidspunkt, det er selvfølgelig noget andet. Men måske netop fordi det i dag kan være så billigt og tilgængeligt, forklarer Thomas, så er der også nogen, der laver musik uden at have noget på sinde: ”Vi føler, at vi havde noget, vi gerne ville sige, med det vi lavede. Vores generation er måske det tætteste, man kommer på et ungdomsoprør. Det skulle det overhovedet ikke være, men det er måske denne musikkultur, der har kunnet samle flest unge mennesker ud over Roskilde Festival.”
– Hvad mener du med ungdomsoprør?
Thomas Jeg tror ikke, der var nogen, der tænkte, at det var et egentligt oprør. Der var bare en naturlig tilgang til at dyrke et elektronisk miljø, som bøjede konventionerne i en anti-rock´n roll og ikke politisk form. I en tid hvor den verdenspolitiske situation gik fra supermagternes kolde krig til, at Øst/Vest grænserne åbnede, virkede det som en god idé selv at være med til at forme og opbygge nye rammer blandt andet via de muligheder, der lå i den teknologi, som var begyndt at blive allemandseje.
Steen Der var mange forskellige klubber i 90’erne, og det var fordi at en del af det her, det handlede om at flytte sig. Det var et oprør mod den traditionelle koncertoplevelse. Det var vi meget optaget af på Mantra, hvor vi prøvede at gemme DJ’en væk. Nogle gange kan jeg blive ked af, at DJ’en i dag er ophøjet til noget helt vildt. Det var ikke det, der var meningen. Lyden var meningen. Det var et oprør mod det etablerede og andre former for koncerter og DJ’s, det var det, der var meningen. I 93 holdt vi The Orb koncert på Trekroner. Her sejlede vi 3.000 mennesker ud på øen. Det ramte tv-avisen, og jeg blev interviewet. Det var ikke set før, for det var første gang, at techno kom op fra kældrene. Og så lavede vi Mantra lige bagefter. Vi ville fandeme tages alvorligt, vi ville lave et spillested, som præsenterede udenlandske DJ’s og live-acts.
Thomas Nogle af de ting, I lavede, var også nogle af de første ting, der åbnede op for at bruge byrummet, som vi jo gør i dag.
Steen Ja, vi var optaget af rum. Det her med at placere musik i interessante omgivelser. Men det var sværere at få lov til end i dag.
Kenneth Noget, der ikke var prøvet før, det var også en del af det.
Foto: Malthe Ivarsson
Mantra var Danmarks første ugentlige technoklub og opstod som en del af en generation med nye visioner og idéer. Nu, mere end tyve år senere, er miljøet mere fastgroet, tilgængeligt og accepteret. Men har den nye generation også de samme idéer og principper? Ingen af de fire herrer lader til at savne 90’erne, da jeg spørger dem om det. Faktisk tværtimod. Steen oplever den unge generation meget positivt: ”Jeg mærker da stadig ungdommens eufori ved at opleve noget nyt. Og der kommer hele tiden nyt publikum til, der skal have de samme oplevelser. Det er da livsbekræftende” og, tilføjer manden, der selv har startet flere klubber, ”så synes jeg, det er fedt, at der er flere klubber nu end dengang.”
Hvilke ting har den nye generation taget med sig, og hvad er anderledes i dag? De fire garvede klubkids fra 90’erne sammenligner afslutningsvis dengang med i dag på godt og ondt.
Flyer fra Mantra-dagene.
Steen Jeg tænker da, at de unge er drevet af det samme i dag, som vi var. Det øjeblik du vælger at høre techno eller house, der skiller du dig allerede ud fra den gængse ungdom, dem der går ud i Gothersgade og ikke kommer hen på eksempelvis Culture Box.
Kenneth Jeg tror stadig, du skilte dig mere ud dengang. Genrerne flyder sammen i dag. Der er ikke så langt fra det ene til det andet, som der var dengang. Det var også det, der var meningen med Culture Box. At folk kan komme forbi og lære musikken at kende. At brede kendskabet til kulturen.
Thomas Det er nok rigtigt, det var sværere at komme forbi de raves, der var dengang. Jeg tænker også, at DJ´en måske er anderledes end for tyve år siden. I 90’erne oplevede de fleste DJ´s det som deres egentlige job at købe, samle og spille musik, og det var det de færreste, der også var i gang med en uddannelse ved siden af. Jeg følte, at det var min uddannelse det her. Og det har det så også vist sig at være, hvilket jeg har det fint med. Men jeg tror, at udskiftningen i miljøet er større og sundere. Der kommer flere folk igennem nu med flere muligheder og lettere tilgang til musik den tilhørende teknologi, både udøvende og publikum, og det må jo også give andre gode resultater i den anden ende.
Bjørn Techno er på en positiv vis også blevet professionaliseret. Der er mange artister derude, som ikke bare lige prøver noget af, men som laver enorm stilsikker musik. Det er fordi, kulturen har nogle år på bagen. I meget højere grad end i 90’erne kan man være technokulturalist – ligesom folk går på udstillinger, så kan du være technogænger og gå efter supergod kvalitet og få en virkelig intens og seriøs oplevelse.
Steen Inden for de sidste par år er der kommet en modreaktion på den kommercielle del af kulturen (EDM, Electronic Dance Music, mm.), som har fyldt meget siden årtusindeskiftet. Modreaktionen er blandt andet tydelig i og med, at vinyl er blevet moderne igen. Vinyl udstråler noget eksklusivt – man kan have noget, andre ikke kan. Men den nye generation af DJ’s, som jeg også er inspireret af, og som har en fed energi, de er der af samme grund, som da vi startede. Der er stadig et stort kommercielt show kørende, men modreaktionen betød, at der igen kom en undergrund, der tilbød noget af det, vi blev forelsket i – noget hvor man skal undersøge og kradse i overfladen.
Thomas En oplagt ting er, at vi er tilbage, der hvor vi startede, i forhold til de tiltag der er. Radioen er tilbage. Der begynder at være oprør mod de tendenser, som har været efter technoen. De sidste år er det techno og house, som er populært, så det virker naturligt, at scenen er stærk igen. Jeg synes, det har været superfedt at se en hel ny generation tage over, og at der er plads til os, der var med til at starte det, de bygger det på.
Foto: Malthe Ivarsson
Thomas Knak (Opiate)
– Begyndte sidst i 1988 sin opdragelse i det københavnske DJ miljø, blandt andet som gæst til Kenneth Bagers Baby- og Coma-fester samt via radioprogrammer på DR og The Voice.
– Albumdebuterede i 1995 med Future 3, som stadig er et aktivt projekt.
– Fra 95 til 99 var han radiovært og DJ på P3’s ungdomsflade Go! og U-Land.
– I 1999 startede han pladeselskabet Hobby Industries.
– I 2000-01 samarbejde han med Bjørk om to sange til hendes Vespertine album.
– Året efter påbegyndte han samarbejdet Opto med tyske Alva Noto.
– Op igennem 0´erne og 10´erne har han besøgt og præsenteret musik i det meste af Europa, samt en stor del af Amerika og Asien.
– Er stadig aktiv som DJ, producer og remixer.
– Har igennem ti år været en del af Strøms bookinggruppe.
Kenneth Christiansen
– Arbejdede i pladebutik i 10 år, blandt andet Street Dance, Science Fiction og Loud.
– Har lavet klubber/events i det elektroniske miljø i Danmark siden 1991, og København siden 1997. Faste klubber: Simplicity, Bravo Bar og nu Culture Box de sidste 12 år.
– Medejer og booker af Culture Box indtil 31.12 2016, derefter booker.
– Ejer af Echocord Records, som han har kørt i 15 år, plus sublabel Echocord Colour. Ejer, sammen med Dennis Bøg aka Resoe, pladeselskabet Pattern Repeat.
– Har blandt andet været med til at booke festivaler som Strøm og Distortion.
– Har været DJ siden 1991. International DJ siden 1999.
– Har spillet på de fleste anerkendte klubber over hele Europa, Detroit, New York, Japan og Hong Kong samt festivaler som Sonar og Dimensions.
– Været resident DJ på Tresor i Berlin i snart 3 år, samt på Fabric i London i 5 år.
Steen Mogensen (Kong)
– Startede som DJ til sine forældres fester med kompilationsalbummer, købt på postordre. Senere i ungdomsklubben, når de lokale drenge var blevet for fulde.
– Første betalte gig var i 1984, og derefter blev han professionel DJ, da acid house ramte Europa.
– Gennem 90’erne startede og kørte han flere af sine egne klubber og fester, hvor specielt Club Mantra og Get Lost er mindeværdige.
– Har spillet som DJ i hele Europa, fra Helsinki til Barcelona. Var i begyndelsen af 0’erne resident-DJ i Barcelona.
– Steen har også produceret og remixet musik og står bag pladeselskabet Multiplex.
– Har de sidste fem år været resident på Culture Box.
Bjørn Svin
– Er selvlært elektronisk musikproducer, komponist, DJ og underviser.
– I midtfirserne blev Bjørn optaget af elektronisk musik via Kim Schumachers programmer i DR P3. Var kreativ med forhåndenværende kassettebånd og et stueorgel.
– Inspireret af Københavns klubkultur i starten af 90’erne begyndte han at lave lange musikstykker, som var en fusion af de live performances, som han oplevede på klubberne og den ambient musik som han hørte i klubbernes chillout rooms.
– Bjørn udgav sin første 12”er single i 1995 og har siden udgivet under et utal af psudonymer som Cygnet Committee, Bjørn Svin, El Far, Prinz Ezo.
– Udgav i 1997 et track ved navn ”Mer Strøm”, der blev et regulært klubhit i hele det elektroniske miljø.
– Bjørn er bosat i Berlin og stadig aktiv som live-performer og musikproducer. Blandt andet i den visuelle musikduo Silicium. Desuden underviser han i elektronisk musikkomposition og lyddesign.