Strøm Cup: DM i Raverfodbold

Dato

15.08.2020

Tidsrum

14:00 - 18:00

Sted

URBAN 13, Bispeengen 20, 2000 Frederiksberg

2020 har mildest talt været et magert år for både ravers og fodboldfans. Som et plaster på såret for begge sceners publikum inviterer Strøm derfor i samarbejde med Soundboks til Danmarksmesterskaberne i Raverfodbold. 

Der er lagt op til en kamp om ære og status blandt aktørerne på den elektroniske scene herhjemme, når 12 hold går back-to-back på asfalten under Bispeengbuen. Vært for årets turnering er Raske Penge, mens Strøm-holdet vender plader og står for stemning både på og udenfor banen. 

Vi har valgt at åbne turneringen op, så dit hold også kan være med, uagtet om I er technoproducere eller dedikerede ravers, eller det taktiske oplæg består af tung techno og tramp eller tiki taka og trance. Tilmelding foregår her, og du skal være hurtig, hvis du skal nå det: INDSÆT LINK

Turneringen er åben for alle, uagtet om man er deltager eller tilskuer. Der vil være åben bar og salg af øl til turneringen, der foregår udenfor under Bispeengbuen – så der er masser af plads at boltre sig på.

  • Lokation: Bispeengbuen
  • Tidspunkt: Lørdag d. 15/8 kl. 14-18 
  • Lineup: Strøm

Om Strøm Festival: 

Strøm har i 13 år i træk fyldt byens rum i København og Frederiksberg med elektronisk musik. Vi bruger alt fra åbne pladser til mørke natklubber – fra monumentale kirker til offentlige gader. Alt sammen for at skabe banebrydende oplevelser med elektronisk musik. I år er det pga. coronakrisen af gode grunde en smule anderledes, men det stopper os ikke fra at skabe nye koncepter og begivenheder.

Strøm har nultolerance over for had eller diskrimination af enhver slags. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du eller andre oplever nogen form for diskriminerende adfærd. 

Strøm Festival 2020 foregår fra d. 12. – 15. august 2020 – både fysisk og digitalt.

Tak til vores partnere og bidragsydere Soundboks, Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Heineken, Frederiksberg Fonden, Tuborgfondet, William Demant Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.