Hurtigbussen med N.E.Girl

Dato

14.08.2020

Tidsrum

19.15 - 21.15

Sted

Frederiksberg Rådhus

Billet

Køb billet

Stig ombord i Hurtigbussen, og rejs med Strøm gennem København og Frederiksberg med hård bas og en BPM så hurtig, at det koster klip i kørekortet. Bussen kører to timer om dagen fra torsdag til lørdag, og takket være beskyttelsesdragter og techno-mundbind hakker vi igennem, mens vi holder pandemier og andre dårligdomme på afstand.

Fredag peger pilen mod de britiske øer og den dybe og mørke UK bass-genre, når N.E. Girl, resident på MMH Radio og fra det sydlige London, forener indflydelser fra særligt dubstep, grime og UK garage i ét hårdtslående dj-sæt, der særligt retter spotlightet mod den britiske undergrundsscene. Kom med – vi lover, det bliver stort. Afgang fra parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus kl. 19.15.

  • Lokation: Frederiksberg Rådhus
  • Tidspunkt: Fredag d. 14/8 19.15-21.15
  • Lineup: N.E. Girl
  • Pris: 150 kr. inkl. 6xHeineken

Link til billetter: KLIK HER

Om Strøm Festival: 

Strøm har i 13 år i træk fyldt byens rum i København og Frederiksberg med elektronisk musik. Vi bruger alt fra åbne pladser til mørke natklubber – fra monumentale kirker til offentlige gader. Alt sammen for at skabe banebrydende oplevelser med elektronisk musik. I år er det pga. coronakrisen af gode grunde en smule anderledes, men det stopper os ikke fra at skabe nye koncepter og begivenheder.

Strøm har nultolerance over for had eller diskrimination af enhver slags. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du eller andre oplever nogen form for diskriminerende adfærd. 

Strøm Festival 2020 foregår fra d. 12. – 15. august 2020 – både fysisk og digitalt.

Tak til vores partnere og bidragsydere Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Heineken, Frederiksberg Fonden, Tuborgfondet, William Demant Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.