Børnerave med Onkel Reje og Thomas Vibe

Dato

14.08.2020

Tidsrum

11:00 - 12:00

Sted

Online

Vær med foran skærmen, når Onkel Reje og Thomas Vibe i samarbejde med Strøm til Børn inviterer indenfor til et kæmpe børnerave. Der kommer til at være sang, dans, knæk-, neon- og laserlys og masser af sjove overraskelser i vente, så tænd for skærmen, find dit vildeste raverkostume frem, og dans med derhjemme i stuen. 

Onkel Reje er kendt fra DR Ramasjang som den skøre antihelt, der optræder i absurde musikvideoer om alt fra personlig hygiejne til mormor – i genrer der spænder helt fra heavy-metal til electropop. 

Thomas Vibe er særligt kendt for Vibes Alt For Vilde Børnedisko, hvor han ved hjælp af en masse skøre virkemidler får børn til at gå helt amok til musikken – f.eks. til et blokfløjte-cover af Lil Jons Turn Down for What, hvor børnene selv spiller med.

  • Lokation: Online
  • Tidspunkt: Fredag d. 14/8 kl. 11
  • Lineup: Onkel Reje, Thomas Vibe

Om Strøm Til Børn

Strøm til Børn er til dagligt teknologisk undervisning i musikalsk kreativitet. Vi tager ud på skoler og underviser børn i at skabe egne melodier og sange ved hjælp af tablets – hvad end det er den næste techno-banger eller Jada-ballade. Forløbene tager tre dage, hvorefter alle børn til sidst fremfører og får lov til at få deres egen melodi med hjem – og vi kommer også gerne ud til din eller dit barns skole.

Læs mere om Strøm til Børn her: https://strm.dk/_legacyweb/strom-til-born/

Strøm Festival 2020 foregår fra d. 12. – 15. august 2020 – både fysisk og digitalt.

Tak til vores partnere og bidragsydere Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Heineken, Tuborgfondet, William Demant Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.