Strøms Fotohold forbereder fotografer på det uforudsigelige

Det er ikke altid let at fange et øjeblik, når musikken spiller. Der kan være både røg, blinkende lys og ganske få sekunder kan afgøre om fotografiets motiv forsvinder i mørkets tåger eller om det formår at fange hele oplevelsen med et enkelt tryk på aftrækkeren. Strøms Fotoskole oplærer fotografer i den svære disciplin.

Tekst: Rosa Louise Stilgren / Foto: Flemming Bo Jensen

Tre hvide plastikkrus. Fire kameraer. En lommelygte. En refleksvest. Et spejl og flere nuancer af lys. Lysstofrørets blege, kliniske skær. Sollys, der falder ind på betongulvet gennem glasdøren. De mange farvede toner fra lyskæder.

Det er en tidlig hverdagsaften og fotoskolens fotografer går rundt i lokalet for at undersøge rummets forskellige lysindfald og vinkler. De betragter lysets skyggesider, mørkets nuancer, møblernes farvespil og væggenes vinkler. De har derudover medbragt nogle rekvisitter. Alt fra sølvpapir til malerlamper.

Det er nu at de tre plastikkrus kommer i spil. I hvert krus ligger et dogme. Det ene bestemmer, hvor lang tid, der må bruges på hver opgave. Det andet, hvem der skal stå model til dagens portrætbillede og det sidste er et benspænd. En fotograf bliver derfor stillet opgaven: Tag et portrætbillede på to minutter uden at fotografere ansigtet – og så bliver der lagt endnu et benspænd på: Tag billedet med en gammel telefon.

»Vi ville vise, hvad man kan få ud af det, hvis man kun har en lommelygte eller en telefon og skal lave et portræt i et rum, der slet ikke er velegnet til det«, fortæller Flemming Bo Jensen, der leder Strøms Fotoskole. Han har været professionel musikfotograf siden 2012 og Strøm festivalen samme år var en af hans første opgaver. »Jeg blev vildt forelsket i den her festival, der har skøre events over hele byen. Det blev min store kærlighed.«

Fotoskolen forbereder fotograferne på uforudsigeligheden ved det skæve live-format, der kendetegner elektronisk musik.
»Det er ofte nogle knaldede events, der kan være vanskelige at skyde, hvis man ikke har prøvet det før. For det første er det elektronisk musik, så der er ingen med en guitar, der går amok og de fleste ved ikke, hvad de skal skyde, fordi det ofte er omgivelserne, man skal bruge til at fortælle og det er mange ikke vant til. De er vant til traditionelle festivaler, hvor der står et band, men her kan du tit ikke se dem, der spiller – ofte er det bare en silhuet.«

Flemming har derfor erfaret, at det kræver et andet blik. Et andet perspektiv, som man først kan få øje på, hvis man træder flere skridt tilbage.
»Hvis du begynder med et nærbillede, så gå lidt baglæns og så får du scenen – det er en del af udsmykningen. Går du lidt længere tilbage, så kan der for eksempel være nogle, der kører på rulleskøjter foran. Det er hele idéen med det. Derfor kan du jo stadig godt have kunstneren med, men tag alt med. Det træner vi meget i Strøm – at tage signaturbilleder, der fortæller hele historien med både kunstner og omgivelser.«

Det er lige præcis historien, der er omdrejningspunktet for fotoskolen. Det handler ikke kun om at portrættere kunstneren, men om at være en skarp historiefortæller, der formår at male et fængslende billede af en stilart, der ofte handler mere om kollektivitet og den fælles puls end om det enkelte individ. »Vi er interesserede i billeder, der fortæller hele historien. Til Strøm er hvert event noget særligt. Det er i metrotog, i cisterner, i kirker, på skøjtebaner. Så vi vil gerne have hele identiteten med i en fotoserie og det er ret udfordrende. Du skal have omgivelserne med, du skal have historien med om, hvad der gør det særligt, du skal have publikum med og selvfølgelig også kunstnerne, men det er ikke nok med ét nærbillede af kunstneren. Du skal indfange, hvad der sker med både publikum og rummet for at vise, hvad der sker med den elektroniske musik, når den rykkes ind i rum, hvor den ikke plejer at være.«

Der skal ikke drives rovdrift på arbejdskraften – alle skal have noget tilbage
Fotoskolen blev etableret i 2016 og fungerer efter mesterlæreprincippet. Det betyder, at der dannes par mellem professionelle og frivillige fotografer. Tanken bag er, at der bliver rum til at lære uden at skulle stå med hele ansvaret på egne skuldre.
»I 2016 kørte vi en ansøgningsrunde, hvor vi fik mange gode ansøgninger. Det endte dengang med fem på det professionelle hold og fem på læringsholdet – dengang var Strøm festival også blevet mindre i forhold til årene før, så vi havde mere rum til at løbe holdet i gang. Nu er holdet nedjusteret til to professionelle lærere og tre elever, så det passer til den nuværende Strøm festival. Det gik sindssygt godt og vi fik mange billeder. Der var rigtig mange dygtige trainees med på holdet, der leverede kvalitetsbilleder – men det havde også været okay ikke at kunne levere eller kun levere ét billede«, fortæller han.

Samtidig fungerer skolen også som et udbytte for den energi, der bliver lagt i de mange timer bag kameraet.

»Det er meget vigtigt for mig, at ikke bare skal være gratis arbejdskraft. Det er der alt for meget af i forvejen. Man tager arbejdskraft uden at give noget igen. Det skal ikke være gratis – det skal være et forløb, hvor folk får noget feedback, erfaring og vejledning.«

Fotoskolen bevæger sig derfor gennem hele processen – fra forberedelsen, mødet med det uforudsigelige, billedbehandlingen og evaluering af de færdige fotografier. Det sker til fire til fem workshops med helt særlige fokusområder inden festivalen går i luften.
»Vi har afholdt to workshops om portrætter, da det er noget mange gerne vil lære noget mere om og som man ofte skal lave, men som regel kun har fem minutter i et mørkt backstage-lokale til få i kassen. Vi har også om workflow i billedbehandling på computeren. Man arbejder jo med korte deadlines, så man skal aflevere allerede næste dag«, forklarer Flemming.

Man kunne tro at læringsforløbet sluttede ved sidste workshop, men det er ikke tilfældet. En af fordelene ved mange af Strøms events er nemlig at de varer relativt længe og at der derfor også er tid til vejledning mellem “mester og lærling”, når fotograferne er ude i felten.
»Vi har fuld adgang til området. Jeg plejer altid at anbefale, at man dukker op lidt før, så man har tid til at snakke med stage manager og selv kan nå at gå rundt på scenen, så man kan danne sig et indtryk af gode vinkler. Man har også et ansvar, når man har adgang til det hele. Man skal ikke stå i vejen, man skal ikke skubbe til noget, træde på kabler eller falde over noget. Det er frihed under ansvar og som regel er der også tid til at snakke om billederne, mens det foregår, fordi du ikke er tidsbegrænset til de klassiske tre første numre.«

Tid til eftertanke
Når det sidste støv har lagt sig efter festivalen står fotograferne tilbage med en serie af fotografier. De kan derfor, under rolige forhold, læne sig tilbage og bladre dem igennem for på den måde at forvandle eftertanke til forspring. Flemming er også altid med på skærmen.
»Jeg giver feedback på samtlige billeder gennem en screen-recording, hvor jeg gennemgår alle billeder. Jeg fortæller, hvad der er lykkedes og hvad der kunne gøres bedre, og så får folk et link, som de kan afspille til de bliver idioter«, forklarer han og understreger at metoden kan bruges til at koordinere sine skridt inden næste gang:
»Jeg gør det også med mine egne billeder, hvor jeg ser tilbage på dem og tænker over, hvor jeg kunne have stået i stedet for. Tænker over billedernes komposition. Vi kigger altid på de billeder, vi har taget i årenes løb og lærer af dem.«

Selvom man aldrig kan vide sig sikker, så står en huskeregel særlig klart:
»Du skal ikke regne med at der er noget lys – du skal regne med at der er temmelig mørkt!«

Strøm festivalen i august er holdets afslutningsprojekt. I løbet af festivalens fire dage vil holdet dække samtlige events, så hvis du ser en ivrig fotograf sværme rundt i en Strøm t-shirt, har du spottet en Strøm-fotograf i aktion.

I galleriet her kan du se et udvalg af billeder fra Strøm festival 2018, taget af Strøms fotohold. Klik for fuld størrelse.