Safer Spaces: En ny standard i nattelivet?

Forrige år introducerede Strøm Festival et sæt husregler på alle officielle Strøm venues med det formål at skabe et tryggere rum og gøre festerne fri for had, racisme, udskamning, homofobi og transfobi. Både fordi vi mener, at alle skal have det godt, hvis de tager til et Strøm-arrangement, og fordi vi tror på, at det giver den fedeste fest. Det var starten på den fortsatte implementering af en såkaldt safer space politik. Men Strøm er hverken alene eller først til at arbejde med en safer space politik i nattelivet.

Tekst: Morten Mechlenborg Nørulf / Fotos: Cameron Pagett

Forestil dig, at du står på dansegulvet på en klub. Din yndlings-DJ spiller, og du har set frem til denne aften i lang tid. Du er kommet sammen nogle af dine bedste venner og stemningen er god. Musikken fylder din krop og du bevæger dig ubesværet til bassen, der svæver ud af højtalerne. Helt i din egen verden. Alt er godt. Indtil du pludselig mærker noget, der føles som en hånd på din røv. Du vender dig om med et sæt, og stirrer lige ind i øjnene på en fremmed person, som giver dig et skummelt smil. Vedkommende tager fat på dine hofter, men du skubber dig fri, og beder din ven om at danse ind imellem jer. Rystet over oplevelsen henvender du dig til barpersonalet og udpeger gerningsmanden. Men personalet har travlt og kan ikke gøre noget ved din situation. Du får at vide, at det er dit eget ansvar at sige fra overfor fremmede. Du prøver at børste oplevelsen af dig og komme ind i musikken igen, men kan ikke rigtigt finde tilbage til det gode sted, du var for fem minutter siden. Du føler dig krænket og en følelse af angst og ubehag spreder sig i kroppen. Du begynder at kigge dig over skulderen hvert femte sekund, som en del af dine dansebevægelser. Den dårlige stemning har også spredt sig til dine venner nu. Du kan ikke koncentrere dig om musikken længere, og det ender med, at du går tidligt hjem.

Denne og lignende scener udspiller sig desværre alt for tit i nattelivet. Folk får ofte deres grænser overskredet på bekostning af, at andre har uhæmmet lov til at afreagere og opføre sig som det passer dem. Nattelivet kan tit opleves som lovløst, eller som om klubberne befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden, og derfor kan det være et utrygt sted at opholde sig for mange personer.

Der er dog også steder i nattelivet, hvor vinden blæser i den modsatte retning – flere og flere klubber og arrangører er nemlig begyndt at arbejde med husregler, safer space politik og andre tiltag, som kan gøre det tryggere at gå i byen.

Hvad er et safer space?

I sin grundlæggende form går safer space-politik ud på at sikre, at et givent rum er så trygt som muligt for de individer, som befinder sig i det. Det betyder at et ikke-truende støttende miljø er tilstedeværende, som opfordrer til åbenhed, respekt og en villighed til at lære af hinanden. For at sådan et rum kan opstå, skal visse spilleregler være gældende. I nattelivet ser man ofte safer space-spillereglerne udformet som en afstandstagen over for had, racisme, diskrimination, homofobi, transfobi, sexisme, uønsket opmærksomhed, kropsudskamning og fysisk og verbal vold.

For at nævne nogle konkrete eksempler fra nattelivet, så betyder disse spilleregler i praksis, at piger kan danse i fred uden at få uønsket opmærksomhed fra mænd, at man som racialiseret person ikke skal frygte at blive afvist i døren på grund af sin hudfarve, at man tør kysse eller flirte med personer af samme køn, at man som transperson ikke skal bekymre sig om at blive fejlkønnet, og at man kan være fri for aggressive tilråb og nedgørende sprogbrug.

DIY fest-kollektiverne Et Andet Sted og Fast Forward har igennem flere år arbejdet med at implementerer en safer space-politik til deres fester. Vi tog en snak med dem for at høre om deres erfaringer og bringer her et par gode råd, du bør overveje, hvis hvis du vil implementere en safer space-politik til dine fester eller koncerter.

Først mødtes vi med Sebastian Ayala Henriksen fra Et Andet Sted Productions. Sebastian var en af de fem initiativtagere bag den sagnomspundne klub Et Andet Sted, som før lå på det nu nedrevne og gentrificerede Grønttorv i Valby. Sammen med Tobias Molter, en af de andre initiativtagere bag Et Andet Sted, har Sebastian nu åbnet klubben Ved Siden Af, hvor safer space politik er en af de bærende elementer for klubben.

Et Andet Sted og nu Ved Siden Af har fokuserer på at have en safer space politik – hvorfor?

»Vi var frustrerede over at specielt vores kvindelige venner ikke kunne være i fred, når de gik i byen. Dansk og især københavnsk klubkultur går ud på at drikke sig fuld og score. Cirka 90 procent af nattelivet er gennemsyret af denne kultur. Vi følte derfor, at der var brug for en forandring – en ny klubkultur, hvor folk går i byen for at hygge sig og ikke for at score. Det er selvfølgelig fint, hvis man scorer, men det er ligesom ikke hovedformålet med at gå ud.«

Hvor har I hentet inspirationen?

»Selvfølgelig meget fra tysk klubkultur og især Berlin. Der er det en integreret del af kulturen, at man respekterer hinanden, og at man går ud for at hygge sig. Vi håber, at vi kan bringe noget at denne kultur til Danmark og måske inspirere andre aktørerne i nattelivet til at gøre brug af safer space politik.«

Hvordan implementere I jeres safer space politik?

»Først og fremmest har vi en grundig snak med vores nye personale – dørmænd, bartendere, night managers og pickers. Safer space-politikken er en essentiel del af både Et Andet Sted og Ved Siden Af, og vi tager den meget alvorligt. Derfor er vigtigt, at vores medarbejdere kender til husreglerne for at kunne håndhæve dem og for at kunne reagere, hvis de bliver kontaktet af gæsterne. Men som udgangspunkt er vi dialogbaseret i vores tilgang til implementeringen – hvis nogen kommer til os med noget ubehageligt de har oplevet, så tager vi en snak med vedkommende.«

»Vi tolererer ikke transfobi, homofobi, racisme, diskrimination, sexisme og kropsudskamning. Andre ting kan måske befinde sig i en gråzone, hvor det kan være svært at vurdere om, der er tale om en grund til udsmidning. Det er også vigtigt for os, at folk føler sig frie og har rum til at udforske hinanden i for eksempel darkroomet. Så hvis du føler dig krænket over nøgenhed og klager over det, så vil vi nok sige, at du må kigge den anden vej eller gå et andet sted hen på dansegulvet.«

»Vi er bestemt ikke blege for at smide folk ud for grove krænkelser, eller give dem deres penge igen og bede dem komme igen en anden gang. Men vi erkender også, at der skal være plads til fejl og mulighed for at folk kan reflektere over deres fejl. På den måde håber vi, at vores nye klub kan være med til at ’uddanne’ folk til at få en bedre stil, når de går i byen.«

Så I garanterer ikke et safe space, men et safer space?

»Nej, nu skal vi lige have gang i Ved Siden Af og se hvordan det går. Så vi træder lidt varsomt her i starten. Vi er bange for at love noget, vi ikke kan leve op til. Men vi håber på en konstruktiv dialog med vores gæster, så vi kan forbedre os. Og at vores faste gæster, som forstår hvad safer space går ud på, kan være vores ambassadører og dermed indirekte hjælpe os med at skabe et trygt rum for alle. Hvis det kommer til at gå godt, så er jeg ikke bange for stramme vores safer space politik fremover.«

En anden aktør, som har arbejdet aktivt med safer space politik er Fast Forward Productions. Efter snart 3 år med populære DIY- og fællesskabsbaserede fester kan man roligt sige, at Fast Forward har været en af de definerende kræfter bag en forfriskende ny rave- og gå-i-byen-kultur i København. Organisationen køres af vennerne Nikolaj, Lukas og Anders og udover festerne repræsenterer Fast Forward Agency også nogle af de bedste lokale techno DJs. Vi mødtes med Anders Marc Jørgensen til en snak om deres take på safer space politiken:

Hvorfor er safer space politik en integreret del af jeres fester?

»Nikolaj og Lukas har en baggrund fra DIY-punkscenen og Ungdomshuset, hvor der altid har eksisteret nogle regler for god opførsel til fester. Så det var meget naturligt for dem at integrere de regler i de første Club Positive technofester vi afholdte. Vi var trætte af den gå-i-byen kultur, som eksisterede udenfor Ungdomshuset, hvor for eksempel piger skal finde sig I at blive taget på røven og efterfølgende ikke tør melde det til dørmanden. I den del af det københavnske natteliv, som desværre repræsenterer majoriteten, vokser man op med at det er okay at fyrene ter sig åndsvagt og tager pigerne på røven uden deres samtykke. Sådan ville vi ikke have det til vores fester – vi vil gerne have at folk melder problemerne til vores dørmænd, så der kan tages hånd om dem. Man skal ikke ignorere sådanne ting, for så spreder den dårlige stemning sig automatisk og det ødelægger det bare for alle andre.«

Men I arbejder også med et helt særligt dørpersonale, ikke sandt?

»Jo, vi gør brug af folk, som kender til vores dør- og safer space-politik. De er selv vokset op med Ungdomshuset, så de forstår hvad vores festpolitik går ud på. Men jeg ved, det kan være svært at hyre gode dørmænd. Til et arrangement jeg var med at holde for en del år siden, spurgte en dørmand mig, om ‘det skulle være med eller uden perkere i aften.’ Når det er med den attitude på, så er det virkeligt op af bakke. Samtidigt forstår jeg også godt, hvorfor nogle dørmænd i dele af det københavnske natteliv ikke har overskud til at deale med safer space-politik. Hvis de konstant skal være bekymret for at få et askebæger i hovedet, blive stukket ned eller skal stoppe slagsmål, så er der måske ikke tid til at fokusere på at skabe en bedre gå-i-byen kultur.«

Hvad med det øvrige personale til jeres fester – hvem er de?

»Faktisk har vi fra starten haft et hold af aktivister, som hjælper os med den praktiske afvikling af festerne. De er selv en del af miljøet og værner om det. Derfor behøver vi ikke bruge tid på at sætte dem ind i vores politik. Hvis der kommer nye aktivister til, så er det for det meste nogle vi kender fra dansegulvet i forvejen, og de kender allerede vores spilleregler.«

Så det kan være en fordel at arbejde med frivillige?

»Helt klart. Det er deres miljø – og de er interesseret i at passe på det. Grunden til at vores fester har haft en succesfuld safer space-politik er at vores community er gode til at spotte ubehageligheder, sige fra overfor for eksempel sexisme, når de oplever det på dansegulvet, og gøre nye gæster opmærksomme på spillereglerne. Det er utroligt rart for os arrangører at vide, at festen på den måde er selvjusterende og at folk er opmærksomme på hinanden. Fester som vores er ikke bare en selvfølge – de sker fordi alle er interesseret i at festen er god. Og det kræver en kontinuerlig dialog med fællesskabet og de frivillige omkring festen.«

Men jeres fester er jo vokset – er det ikke blevet svært at have et safer space?

»Selvfølgelig har vi haft brug for ekstra opmærksomme dørmænd til de store fester. Når 700 mennesker fester sammen, så kan der ske rigtigt meget. Men igen var de frivillige virkelig gode til at hjælpe os med at sikre, at det blev en god fest for alle. Nikolaj eller Lukas står også normalt i døren med de frivillige og dørmændene, og kan byde folk velkomne og gøre opmærksomme på vores spilleregler – det sorterer også nogle gange typer fra, som ville være generende for vores andre gæster.«

Hvad gør I ellers for at gøre opmærksom på, at jeres fester har en safer space-politik?

»Vi hænger et anti-homofobisk flag op i døren. Og hvis det kan få nogle typer til at vende om, så har det tjent sit formål. Dem ville vi jo alligevel ikke have til festen. Andre bliver måske interesseret og spørger ind til hvorfor vi har sådan et flag hængende – og det er kun fedt. Vi vil gerne i dialog med folk. Med rod i Ungdomshuset kan vi ikke lade være med at være outspoken omkring disse ting. Nogle synes måske vores retorik kan være hård og venstrefløjs-propaganda-agtig, men så længe det er nødvendigt at skrive disse ting, så vil vi blive ved med det.«

Så jeres fester er politiske?

»Ja, man bliver nødt til at trække politik ind i det – ligesom alle andre steder i samfundet. Hvis folk har et problem med at gå til en fest, som har en safer space-politik, fordi de går i byen med det formål at afreagere uhæmmet på bekostning af andres grænser, så er de ikke modne nok til at være med til vores fester. Fester som vores repræsenterer jo en minoritet i nattelivet, men tiden er moden til at introducere safer space-politik flere steder. Enkelte har fået husregler, men vi håber selvfølgelig det spreder sig mere. Det skal være den nye standard. Folk skal bare være fucking nice overfor hinanden – hvor svært kan det være.«

Gode råd til dig, som overvejer at implementere en safer space politik:
  • Lov ikke mere end du kan – hvis du ikke kan garantere et safe space, så kald det et safer space i stedet
  • Hent inspiration – hvad gør de andre, som arbejder med safer space politik?
  • Uddan dine medarbejdere i din politik – brug ordentlig tid på det og vær sikker på, at de tager det alvorligt
  • Overvej din håndhævning af safer space-politikken – har du en no-warning policy eller går du i dialog med folk og giver dem chancer? Bandlyser du folk helt eller giver dem mulighed for at reflekterer over deres fejl og mulighed for at komme igen en anden gang?
  • Det værste er at ignorere en situation – så vil den dårlige stemning sprede sig uanset
  • Bruger du frivillige, aktivister eller safer space-ambassadører? De kan være dine øre og øjne på gulvet og hjælpe med at skabe en god stemning
  • Fællesskabsfølelse er altid godt – få folk til at føle ejerskab og ansvar over for festen
  • Hav gode neutrale dørmænd, som også kan være strenge, hvis det er nødvendigt. Dørmænd som hilser, smiler og byder velkommen er et plus – så har folk allerede en god oplevelse med din fest, inden de er inde. Sig fra overfor diskriminerende dørmænd, og gør det klart, at du ikke vil se dem igen. Dørmænd skal helst være så usynlige som muligt – mange føler sig utrygge, hvis de står med armene over kors og overvåger dansegulvet
  • Hvis det er muligt så vær selv til stede i døren og byd folk velkommen til din fest
  • Hæng en plakat med dine husregler i døren eller indenfor, og gør opmærksom på hvordan folk kan komme i kontakt med dig, hvis de oplever noget ubehageligt
  • Gør opmærksom på din safer space-politik og hvad den indebærer i marketingsmaterialet (Facebook-event, plakat, hjemmeside etc.)