Sådan lever du af elektronisk musik som artist

Hvordan kan du leve af din musik? Hvornår dropper du dit day job i børnehaven? Hvordan håndterer du usikkerheden omkring mangel på jobs i perioder, at arbejde i miljøer med rusmidler, og eventuelt at have et andet job ved siden af?

Af Morten Mechlenborg Nørulf

Under Strøm Festival 2018 arrangerede Elektronisk Musik Danmark sammen med Strøm Knowledge to paneldebatter om, hvordan man lever af elektronisk musik – både som artist og arrangør. Velkendte aktører fra miljøet var inviteret ind for at diskutere emnet, og vi bringer her deres gode råd og erfaringer i håbet om, at det vil inspirere flere til at springe ud som artister eller arrangører i den elektroniske musikbranche.

Dagens artist-panel bestod af Mikael Dahlgaard aka DJ Emok, Sarah El Habashy aka Ashibah og Mike Sheridan. Panelet blev modereret af DJ, komponist og radiovært Katrine Ring.

Hvor starter man?

Dahlgaard har spillet house- og trance-plader jorden rundt og har været aktiv i branchen i 22 år. Han medstiftede i 1996 pladeselskabet Iboga Records, som i dag er en af verdens mest succesfulde trance-pladeselskaber: »Jeg var 17 år, da jeg begyndte at rave i København. For mig startede det hele, da jeg købte to 1210 pladespillere og bookede mig selv til mine egne fester. Det var først herefter at andre folk begyndte at booke mig.«

El Habashy er sanger, sangskriver og DJ. Hun har levet af sin musik i fem år nu, har sit eget studie og har lige startet eget pladeselskab. For El Habashy var det vigtigt at lægge en strategi fra starten: »Start med at finde ud af, hvad det er du gerne vil lave, og hvor du gerne vil ende. Når du ved dét og hvilken genre inden for den elektroniske musik du vil satse på, så er det meget nemmere at undersøge, hvordan du når dit mål.« El Habashy startede som DJ, og for hende var klubmiljøet en gateway ind i musikbranchen.

Sheridan har ikke lavet andet end musik i sit liv. Han startede med at lege med musik som 9-årig i programmet Acid på sin fars computer. Som 13-årig begyndte han at beskæftige sig med elektronisk musik og begyndte allerede dengang at tage Danmark med storm som DJ. I dag er han multi-prisbelønnet elektronisk komponist og sidder blandt andet i legatudvalget for musik i Statens Kunstfond: »For mig startede det hele, da jeg valgte at satse 100 procent på musikken. Jeg vidste, at jeg ikke ville blive glad for at gå i gymnasiet, og beslutningen om at droppe ud gjorde, at jeg kunne fokusere helt på musikken. Nogle år senere, da jeg spillede live til et event, min far var med til at afholde, på IT Universitet, kom DJ Lasse Lovelace, der dengang var fast gæste-dj i D’Store Mix på P3, tilfældigvis op spurgte mig, om han måtte sætte mig i kontakt med nogle venner i det elektroniske musikmiljø. Min start-up process var tilfældig, men havde jeg ikke skulle hjælpe min far med musikken til eventet, så var det heller ikke sket. Jeg tænkte ærligt talt ikke over andet end at stå og spille musik, så det pro-aktive var i dette tilfælde indirekte.«

Hvornår kan man begynde at tjene penge som elektronisk artist?

Både Dahlgaard og El Habashy har i længere tid haft almindelige jobs før de satsede 100 procent på deres musikkarrierer. For El Habashy var det vigtigt at have et job, som kunne betale regningerne: »Jeg brugte den anden halvdel af min vågne dagligdag på at fordybe mig i min musik. Det var rart at have et sikkerhedsnet indtil jeg kunne springe 100 procent ud i det.« Dahlgaards tilgang var tilsvarende, men dog lidt anderledes: »At være på røven var min motivation. Pasta og ketchup til aftensmad motiverede mig til at være produktiv med min musik.«

»I rigtigt mange år spillede jeg gratis både i Danmark og udlandet – simpelthen fordi jeg ville genren så meget. Det kan være en strategi for at blive set og hørt de rigtige steder.« Da Dahlgaard startede sit pladeselskab i 1996 gik det bedre end forventet. Egentlig var det dedikeret til lyden fra Københavner-miljøet, men det blev hurtigt anerkendt uden for Danmark. Og da han udgav sit eget album, åbnede det nogle døre inden for trance-genren i udlandet.

Sheridan har været selvstændig musiker siden han var 16 og kom derfor tidligt ind i en livsstil som fuldtidsmusiker: »Det er ikke alting, man kan måle i penge. Det kan betale sig at bruge tiden på mennesker, som man samarbejder godt med. Man er nødt til først og fremmest at lytte og give plads til at musikken kan tale – og der hjælper det at samarbejde med folk man er på samme bølgelængde med. Og så skal de rigtige tilbud nok komme på et senere tidspunkt.«

Sheridan minder også om branchens eksisterende gengældelses-principper ved gensidige frugtbare samarbejder: »Nogle gange inviteres man til at deltage i et projekt, som på et senere tidspunkt kan åbne døre og blive til noget mere – betalt – arbejde.«

Research, research, research!

Research var vigtigt for El Habashy ift. at nå hendes mål: »Jeg brugte tid på at undersøge hvem jeg gerne ville have til at udgive mig og producere min musik. Her fandt jeg blandt andet frem til den belgiske DJ og producer, Kolombo, som tilfældigvis spillede i København. Jeg sørgede for at være med til festen og tog mig mod til at få ham i tale i løbet af aftenen. Han bad mig sende noget materiale til ham, så dagen efter sendte jeg tre vokalversioner til et af hans tracks. Noget tid efter udgav vi ’Wade in the water’ sammen. Så brug noget tid på at researche – hvad er dit marked, hvilke radiokanaler, lande, blogs, klubber, pladeselskaber og distributionskanaler er relevante for dig.«

Fotos: Emma Flokstra

Management – to do or not to do?

Både Dahlgaard, El Habashy og Sheridan var enige om, at man skal være nået en vis volumen, før det kan betale sig at snakke om at hyre management. Som Sheridan sagde: »Hvis du ikke er under arbejdspres, så brug tid på management selv.«

Dahlgaard pointerede, at man først og fremmest skal kunne leve af sin musik, før det giver mening at snakke om management. Han og nogle udenlandske kollegaer står for management af nogle af pladeselskabets artister, men disse artister har også nået en betydelig størrelse.

El Habashy har haft gode erfaringer med et udenlandsk booking agency – det har både hjulpet hende med at få gigs i udlandet og sparet hende for administrationstid.

Alle tre artister er enige om, at man som ny artist skal kunne tage hånd om både sin musik og sin administration. Som Ring rådgiver sine studerende på Esbjerg Konservatorium om, så kan det være en god idé at sætte tid af til administration for eksempel mandag morgen – og så bruge tid på sin musik, når det administrative er overstået. Og så er det en god idé at sætte nogle konkrete mål for ugen.

»Det handler også om at få respekt fra industrien. Folk vil jo gerne snakke med dig og ikke en assistent«, minder Dahlgaard om.

Hvis du tænker på at starte et pladeselskab, så er det også vigtigt, at du lære at fordele din arbejdstid mellem administrationen og din kreative proces. Det tog Dahlgaard ca. 20 år at lære denne arbejdsfordeling ordentligt: »Den store hurdle var at give slip og skulle stole på nogle eksterne. Men i sidste ende er det det værd at hyre for eksempel en revisor eller en assistent. Ellers kan man ende med at drukne i papirarbejde.«

Opsummering og gode råd fra panelet:
  • Få et CVR nummer.
  • Sæt dig ind i moms og skatteregler – der findes gratis kursus i det!
  • Tag et regnskabs- og administrationskursus – både SKAT og kommuner har gratis kurser.
  • Brug fagforbund til rådgivning og kurser (DMF, DJBFA m. fl.).
  • Invester i folk der vil dig, muligvis også selvom de ikke betaler dig i penge.
  • Vær proaktiv, tag fat i folk og skab dit eget held.
  • Kortlæg hvor du vil hen. Lav konkrete strategier og tidsrammer for at nå derhen. Research hvem du vil lave ting med, udgive med, hvor du vil i medierne.
  • Lav dine egne fester. Book dig selv, til andre begynder at booke dig.
  • Den bedste promotion er at tænke, at man skal gøre det absolut bedst mulige man kan og lade sit værk tale for sig selv.
  • Nogle bliver mere kreative og produktive af at leve af pasta og ketchup og droppe jobbet tidligt. Andre får mere gavn af at have deltidsjobs de ikke skal tænke på, når de ikke er på kontoret, så de ikke behøver at tage ballejobs.
  • Du skal kunne samarbejde med branchen. Det kan du gøre på mange måder, for eksempel ved også at kunne promovere, netværke, søge fonde og bruge sociale medier.
  • Hvis man ikke er i stand til at sælge sin musik, skal man ikke lave aftaler om at gøre det med for eksempel booking- eller pladeselskaber.
  • Booking er vigtigere end management. Du bliver nødt til at leve af musikken før du tænker på management. Du skal have et produkt med en demonstrerbar efterspørgsel før det kan sælges.
  • Strukturer din tid: Brug mental kontortid – eventuelt sent om aftenen eller tidligt om aftenen – til at svare på emails. Gør det til en vane.
  • Du får større respekt fra industrien hvis du selv tager styrepinden på booking, management, PR, etc. Folk vil alligevel helst snakke med artisten, ikke en stedfortræder.
  • Hvis man bare elsker at skabe og hader at sælge sig selv, så fokuser bare på at skabe.
  • Stol på at du er god til det du laver. Afvisninger er brændstof for at gøre det bedre og mere.

Og sidst, men ikke mindst: Prøv din musik af på folk – lav din egen fest og hvis det er en succes, så kan det være du er klar til at satse på det.

Læs også artiklen Sådan lever du af elektronisk musik som arrangør

Strøm Knowledge
Strøm Knowledge præsenterer undervisnings- og videndelingsaktiviteter med udgangspunkt i elektronisk musik og moderne musikteknologi. Målet er at skabe progressive metoder for undervisning og musikformidling og ofte med en direkte forbindelse til den årlige Strøm Festival eller konkrete events i løbet af året.