Strøm x SPOT: Festaften

Dato

04.05.2019

Tidsrum

21-04

Sted

Radar

Artister

I 2018 holdte vi en festaften lørdag under SPOT. Det gør vi igen i 2019. Festen var så god at vi ikke har lavet noget særligt om. Der er fire fantastiske DJs som sammen styrer aftenen fra start til slut. Det er naturligvis ingen andre end Aarhus’ eget Festaften-crew bestående af C.K., Manmade Deejay, DJ Sports og Central. De behøver ikke den store introduktion, men hvis du ikke har stiftet bekendtskab kan du sagtens nå at dykke ned i deres store bagkatalog af udgivelser, pseudonymer, labels og konstellationer, som alle har været med til at give dem stor international opmærksomhed. Med udgangspunkt i et nostalgisk og dog alligevel ganske fremadskuende lydbillede bevæger de fire artister sig rundt om fundamentet i house og til blandt andet ambient og drum’n’bass.