»Den største udfordring i forhold til safer spaces er giftig maskulinitet« – Agita

Nattelivet kan tit opleves som lovløst og være et utrygt sted at opholde sig for mange. Klubber, barer, festivaler og koncertvenues befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden og folk får ofte overskredet deres grænser. Men hvordan kan man skabe tryggere rum for folk i nattelivet? Strøm Read the full article...

af | 13. maj 2019

Nattelivet kan tit opleves som lovløst og være et utrygt sted at opholde sig for mange. Klubber, barer, festivaler og koncertvenues befinder sig i en gråzone, når det kommer til at regulere folks opførsel overfor hinanden og folk får ofte overskredet deres grænser. Men hvordan kan man skabe tryggere rum for folk i nattelivet?

Strøm sætter i 2019 fokus på safer spaces og vil igennem en række interviews med aktører belyse problemstillingerne ved den danske gå-i-byen-kultur og metoderne til at skabe tryggere rum i nattelivet.

13.05.2019

Tekst: Morten Mechlenborg Nørulf / Foto: Agita

Vores tredje interview om safer spaces er med Agita. Agita er en anarka-feministisk, separatistisk organisering for transpersoner og ciskvinder i København, som har eksisteret siden 2015. Det er et safe space, hvor kvinder, ikkebinære- og transpersoner kan lave politisk aktivisme sammen, og Agita arbejder blandt andet med sikkerhed og tryghed til politiske fester, events og demoer. De stod f.eks. for sikkerheden til Nørrebro Pride 2018 sammen med Transpolitisk Forum. Du kan læse mere om, hvad Agita mener om emner som racisme, køn, krop, klima og miljø i deres 10-punktsprogram.

Hvorfor startede I Agita?

»Det begyndte i 2015 med folk på den radikale venstrefløj, der følte, at der var behov for en gruppe for kvinder, ikkebinære- og transpersoner, hvor de kunne have et safe space og lave politisk aktivisme sammen. Vi besluttede os for at starte et sikkerheds- og tryghedsteam, fordi vi synes, at cismænd ofte ikke forstår, hvad kønsminoriteter oplever i nattelivet og at de ikke behandler krænkende situationer ordentligt. Idéen var, at folk skulle føle sig mere sikre ved at se, at der var andre end cismænd på et dørhold. Og så viser vi også, at kvinder og kønsminoriteter kan gøre det mindst lige så godt som cismænd.«

Hvilke events arbejder I til?

»Vi hjælper udelukkende til politiske arrangementer og begivenheder, hvor vi er enige med budskabet. Vi tager ikke imod betaling, fordi vi ikke ønsker at skabe løntryk for professionelle dørhold.«

Hvordan arbejder I til et event?

»Vi arbejder altid med deeskalering for øje. Vi stiller os altid på den krænkedes side, men bestemmer ikke, hvem der har ret. Når vi smider folk ud, understreger vi altid, at de måske ikke er ansvarlige, men at de i så fald er velkomne til at skrive en klage til os.«

»Vi fokuserer på, at personlige grænser skal respekteres og vi forsøger at have en tilstedeværelse, der er åben og tilgængelig. Vi arbejder i par, aldrig alene. Og vi gør det altid klart over for dem, som booker os, at det er os, der har det sidste ord i situationen, og at der er ting, vi ikke accepterer såsom ableisme (diskrimination af funktionsnedsatte kroppe), racisme, transfobi, sexisme og homofobi.«

Klik på billedet for at se Agitas kampagne ‘Tag natten tilbage’

Hvad ser I som den største udfordring i forhold til at skabe trygge rum i nattelivet?

»Vi synes, at de største udfordringer i forhold til safe spaces er giftig maskulinitet, der som oftest kommer fra cismænd, samt voldtægtskultur, slut shaming, victim blaming, (mikro)aggressioner og følelser af berettigelse, manglende tilgængelighed og mangel på opmærksomhed omkring egne privilegier.«

»Aktører, som for eksempel spillesteder og barer, bør aktivt arbejde på at uddanne deres folk omkring privilegier og være meget klare omkring reglerne – hvad der er okay og hvad der ikke er okay. Det er vigtigt, at der er forståelse og handling fra et tryghedsteams side, når diskriminering forekommer. Ofte er der en mangel på forståelse for, hvordan forskellige typer af vold ser ud. Vi vil gerne udfordre og udvide idéer om, hvad sikkerhed indebærer.«

Agita anbefaler arrangører, at skilte med disse to plakater:

  • Stop voldtægtskultur – Agita har lavet en plakat, der handler om, hvordan vi aktivt kan være kritiske over for voldtægtskultur i vores hverdag for at sætte en stopper for det. Findes også på engelsk.
  • Den Urbana Allemansrätten – Nattskiftet – en svensk organisation, som arbejder for tryghed i nattelivet og er en del af den svenske indsats for at bekæmpe vold og seksuelle overgreb – beskriver nogle gode forholdsregler for at sikre tryghed i nattelivet.

Hvis du vil i kontakt med Agita eller bestille dem til et event, kan de kontaktes på agita@onenetbeyond.org

Læs mere om safer spaces i artikelserien: