Søren Kinch

Aarhusianske Søren Kinch har siden sit første rave været fanget af den elektroniske musik, og blev hurtigt en del af Aarhus’ musikscene ved selv at arrangere fester.  Som naturlig konsekvens begyndte han også selv at arbejde med musik som DJ og producer. Han var med til at stifte technoklubben Et Andet Sted, som efter den blev hjemløs har fungeret som festkollektiv, hvor han også fyrer den som resident med en blanding af house, techno, tidlig trance og electro.