Smokey

Simone Øster, aka Smokey, har en fortid i den hårde og mørke techno som en fjerdedel af det legendariske københavnske techno squad Apeiron Crew. Når hun DJ’er solo, fokuserer hun på det ukonventionelle og excentriske – hun blander for eksempel off-kilter rytmer, breaks, elektro og UK garage – og så har hun humor og attitude og det kan mærkes i hendes sæt. Aktuelt laver Smokey radio på MMHRadio og hun står bag eventrækken Liaisons i København.