Repro

Alexander Salomonsen, alias Repro, er stifter af det københavnske techno-pladeselskab Euromantic og danner sammen med Adam Askov duoen Funeral Future. Som Repro hylder Alexander Salomonsen den kompromisløse københavnske sound – han har produceret talløse tracks, der er dybt influeret af hans techno-instinkt og kærlighed for EBM. Han har desuden udgivet på respekterede københavnerlabels som Ectotherm og Kulør og på Freddy Ks KEY Vinyl.