Kamaal Williams

Kamaal Williams er navnet på DJ og kunstner Henry Wus nyeste projekt. Henry Wu – der til dagligt holder til i det sydlige London – var i 2016 med til at starte en britisk jazzbølge med sit album Black Focus, som han lavede i samarbejde med Yussef Dayes under navnet Yussef Kamaal. Nu er Henry Wu så vendt tilbage solo under navnet Kamaal Williams. På pladen The Return kombinerer Wu jazz med både klubmusik, hiphop og garage samt med den rå energi, som han er blevet kendt for.