JONGPADAWAN

JONGPADAWAN har gennem flere år været navnet på Mads Berings musikalske output. Siden udgivelsen af debut-EP’en Far Away har hans musik udforsket grænsefeltet mellem organiske og digitale lydbilleder med udgangspunkt i elektronisk klubmusik, hiphop og ambient. Dette høres også på den seneste udgivelse, Academia Special, der er udgivet på hans eget selskab, Real-Time Solutions.