Dirk 81

Dirk 81 er det seneste af de mange pseudonymer – for eksempel Muff Deep og CTEPEO ‘57 – som Emil Nyholm har lavet musik under. Som Dirk 81 laver Emil, der også driver pladeselskabet Tartelet Records, electronic dance music i sin reneste form. I 2018 udgav han en EP ved navnet Pizza Trance. Emil er i dag baseret i sin hjemby København efter at have boet en årrække i Berlin – her har han samarbejdet med artister som Nu Guinea, Max Graef og Wayne Snow. Dirk 81s nye EP, en follow-up til Pizza Trance, udkommer i juni 2019.