Courtesy

DJ og pladeselskabsejer Courtesy aka Najaaraq Vestbirk er en af de allerstørste stjerner på den danske technohimmel. Hendes DJ-sets har taget hende rundt i hele verden – blandt andet til Dekmantels Boiler Room-scene og til det berygtede lukkeset på Berghain. Og som pladeselskabsejer – først på Ectotherm og siden med Kulør – har hun været med til at sprede den hårdtslående og melodiske københavnske techno til hele verdens dansegulve.